Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
tilværelse enten ved gode eller onde gjerninger. Ved døden
indtræder gjerningernes modenhed (karmavipaka), hvorved der viser sig
enten et overskud af fortjeneste (kusala) eller af skyld (akusala) eller
fuldstændig ligevægt; og i overensstemmelse hermed bliver den næste
tilværelse enten en hæven op i en høiere sfære eller et fald dybere
ned i sanseverdenens elendighed eller en stillestaaen. Dog maa man
ikke tage ordet gjerninger i rent ydre forstand; hvad det kommer an
paa er hjertelaget, den gode vilje; resultatet af de viljeanstrengelser,
som mennesket har gjort, er en vis indre natur, som bliver igjen efter
døden, og som enten er skikket eller uskikket til at leve i en senere
sfære.
Men dette, som bliver igjen, det maa jo være, hvad vi kalder
sjæl? — Ja, det synes saa, men det defineres ikke saaledes i
buddhismen. Mennesket sees der blot som en udsondring af altet, et
støvkorn, som engang (i en begyndelse, som ikke kan skimtes, da den
unddrager sig forstaaelsen i den uendelig forbigangne tid) er blevet
til paa grund af uvidenhed (avidya) og syndig begjerlighed (klesha),
har sat sig i modsætning til altet og er blevet fanget i livets net.
Men samtidig har mennesket i manas (sindet) faaet evnen til
forstaaelse og visdom (pragina) hvorved det er bleven det muligt med
varsomhed lidt efter lidt at vikle sig ud af nettet og atter forene sig
med altet i Nirvana.
Ligesom farverne opfattes med øiet og lyden med øret, saaledes
opfattes dharma (loven) — og marga (veien til frelse) af manas
(sindet, den indre sans).
Buddhas fortjeneste bestaar da deri, at han (ligesom tidligere
Buddhaer og ligesom de Buddhaer, som ventes i fremtiden) har vist
menneskene veien til Nirvana og har gaaet denne vei selv. Han har
sagt: saaledes er verden indrettet, dette er maalet, som maa
efterstræbes, og her er veien, som fører til dette maal. Det maa da bero
paa hvert enkelt menneske, om han fatter Buddhas visdom og følger
den af ham anviste vei. Følger han veien, saa opnaar han befrielsen,
om end ikke i dette liv — det haaber higen nulevende buddhist —
saa i en senere tilværelse, i en for frelsen gunstigere aandeverden;
er han først slaaet ind paa veien, kan han ikke komme ud af den
mere, hans frelse er da sikret, sent eller tidlig vil han opnaa Nirvana.
Buddha er altsaa ikke verdens frelse, paa den maade, som
Kristus er det; Buddha er kun frelsen, forsaavidt som en lærer kan
kaldes saaledes. Buddhas lære er rigtignok nødvendig; men naar den
først er der, staar det til mennesket at frelse sig selv.
„Selv gjør man det onde, selv lider man derfor; selv kan man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
