Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland i dens nyeste fase
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Mens stemningen var saadan i unionisternes leir hvordan
var den saa i liome-rule-leiren?
I det gladstonske hovedkvarter var der først fuldstændig
vindstille. Selve ypperstepresten, „The grand old man", iagttog den
første tid komplet taushed. Og det samme gjorde Gladstones
hovedorgan, „Daily News". Kun i sidefløiene var der nogen
bevægelse. Det af den bekjendte radikale engelske parlamentariker
Labouchere redigerede „Truth" udtalte, at det ikke tilkom
engelskmændene at afgjøre, hvem der skulde være irlændernes fører, men
antydede samtidig, at det ikke i, hvad der havde passeret, kunde
se nogen grund til, at Parneil opgav forfølgelsen af det politiske
maal, lian med saa stort talent, energi og held hidtil havde fulgt.
I höme-rule-fløien i Irland gik det voldsomst til. I Dublin
og andre steder blev der holdt folkemøder, hvor man under
støiende demonstrationer erklærede, at England ikke havde det
gran ret til at blande sig ind i spørgsmaalet 0111 irlændernes fører,
— at irlænderne alene havde at afgjøre den sag, og at de agtede
at staa ved Parnell.
Og ikke nok hermed. Man gik her til den modsatte
yderlighed af unionisterne — man udtømte sig i formelige lovprisninger
af Parnell, — hævede ham til skyerne og betegnede hans forgaaelse
som noget ganske betydningsløst, som en ren bagatel omtrent som
overtrædelse af den katholske kirkes forbud mod at spise kjød om
fredagen eller lignende.
Den slags forsvar var naturligvis vel egnet" til at gjøre
sagen værre, end den allerede i sig selv var, saa Parnell kunde
have havt adskillig grund til at sige: Gud bevare mig for mine
venner — mine fiender skal jeg nok selv klare. Thi mens
unionisternes mere af partifanatisme end af egte moralsk indignation
dikterede voldsomheder neppe i og for sig vilde have gjort synderlig
effekt udenfor deres egen leir, saa fremkaldte derimod de irske
home-ruieres ubetimelige og ubesindige lovprisninger meget hurtigt
heftige protester og indigneret reaktion inden deres egen midte.
1 Irland fremstod som hovedtalsmænd for den moralske
indignation contra Parnell den ovenfor nævnte Michael Davitt, en
liome-ruler af reneste vand, ret en type paa irsk politisk fanatisme, en
mand, der saaatsige med modermelken har indsuget had til
godsherrestanden og til engelsk styre. Han er søn af en irsk forpagter,
og hans tidligste barndomsminder var, at hans fædrenehus blev
gjort ryddigt paa grund af manglende- betaling af fæsteafgiften,
og, at han sammen med sine forældre blev kastet ud paa landeveien;
han var da 4 aar gammel. Familien kom saa til England, hvor
hans moder maatte gaa og tigge om brød, mens hun atter og atter
indprægede i sønnens erindring scenerne ved deres udkastelse af
fædrenej orden. Endnu som barn blev han sendt til en fabrik for
at arbeide, og der mistede han ved et ulykkestilfælde sin høire
arm. Som ung mand kastede han sig med iver ind i
fenierbevæ-gelsen og blev for sin deltagelse deri dømt til 15 aars strafarbeide.
Efter 7 a S aars forløb slåp han løs. Den nye bevægelse, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
