Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland i dens nyeste fase
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
snart kaldes liome-rule — snart efter dens mangeaarige leder
benævnes Parnell-bevægelsen, var da allerede begyndt. Michael
Davitt sluttede sig med begeistring til den. blev vaigt til sekretær
i den i 1879 oprettede saakaldte landliga (hvis præsident var
Parnell), blev i 1880 paany arresteret og maatte igjen tilbringe en
tid bag fængselsmurene.
Saa er i grundrids den mands levnetsløb, der fra gjennem en
række af aar at have været en af Parneils ivrigste drabanter nu i
moralens navn opsagde sin gamle chef huldskab og troskab og [-opfordre]’-] {+op-
fordre]’+} sine landsmænd til at gjøre det samme.
Med endnu større hurtighed end i Irland spredte feltraabet
..Moral contra Parnell" sig i home-rule-kvartererne i England. Her
gik journalisten Stead og methodistpresten Hugh Price Hughes i
spidsen som udraabere. Deres skrig forplantede sig hurtigt over
hele England og Skotland og naaede naturligvis ogsaa op til
hovedkvarteret i Hawarden, Gladstones residens. Den gamle politiske
meteorolog havde imidlertid siddet rolig og studeret barometret for
at lægge kursen, eftersom vinden blæste. Gladstone sad saa i
samfulde otte dage uden at mæle et eneste ord. saa, almenheden var
fuldstændig uvidende om lians formening om den celebre
skilsmissesag og dens følger med hensyn til Parnells fremtidige stilling. Den
meget talende veltalende gamle herre syntes i disse otte dage næsten
at have glemt talens brug. saa fordybet havde han været i sine
meteorologiske iagttagelser angaaende vindens retning og styrke.
Men da han nu iagttog en skarp bris af moral contra Parnell
komme fra to forskjellige kanter og saa langt fra at løie af at tiltage
for hver dag, da syntes den gamle lods, der ikke længere kunde
være tvil om kursen, og saa udstedte han endelig et, ultimatum,
hvori han erklærede, at Parnell maatte gaa -fif eller home-rule-sagen
vilde være’ saa yderlig kompromitteret, at det neppe vilde være
umagen værd, at han (Gladstone selv) længere forblev paa den
politiske skueplads. —
Parlamentet havde imidlertid sin høstferie, men den holdt paa
at gaa til ende. Gladstones ultimatum blev sendt af stabelen i det
sidste øieblik, lige før parlamentet skulde træde sammen.
Den almindelige mening blandt publikum i England og
Skotland var den, at sagen dermed vilde være afgjort, — at Gladstones
ultimatum vilde blive respekteret, — at Parnell vilde træde af, det
irske parti samle sig om en anden leder og alt forresten vilde
komme til at gaa saa nogenlunde i den gamle gjænge. Efter hvad
gladstonianske organer vidste at berette, skulde Parnell være fuld
af sønderknuselse og skam over sit feiltrin, — ja der blev endog
sat i omløb de vildeste rygter om, at lian skulde have fulgt Pigotts
eksempel og i fortvivlelse have taget sig selv af dage.
Stor var derfor overraskelsen, da parlamentet traadte sammen
den 25de november, og man saa Parnell gjøre sin indtrædelse i
parlamentssalen og indtage sit sæde som det irske partis chef med
den roligste og mest overlegne mine af verden, som om slet intet
var passeret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
