Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland i dens nyeste fase
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
personlig at tage imod stødet paa irske folkemøder, og han har
da ogsaa under denne konflikt holdt sig temmelig i baggrunden.
Den faktiske hovedleder af krigsoperationerne i denne leir har
i virkeligheden ikke været nogen af de irske storthingsmænd, men
den oftere nævnte Michael Davitt, den fanatiske enarmede
liome-ruler, der først havde gjort moral-all arni i Irland i anledning af
Parnells forsyndelse mod det 6te bud, og som nu, velsignet og
dækket af presterne, fulgte ham i hælene lra by til by.
Der kan for os ikke være tale 0111 skridtvis at følge med paa
denne uhyggelige, om end ublodige feide mellem brødre og gamle
vaabenfæller. Det saa en stund ud til, at man havde haab om, at
faa den bilagt i mindelighed gjennem forhandlinger, som fandt sted
paa Frankrigs grund, i Boulogne, mellem Parnell og William O’Brien,
der imidlertid havde været paa en pengeindsanilingsreise i Amerika
og var vendt tilbage til Europa ekspres i det nævnte haab. Men
haabet slog feil, — der kom ingen forsoning istand; — den første
voldsomhed har vel lagt sig, men striden varer fremdeles, og det
er heller ikke let at øine nogen udgang paa den. Den irske
home-rule-bevægelse frembyder fortiden et høist bedrøveligt billede af
kaotisk forvirring og opløsning.
Hvad Parnell angaar, saa staar det neppe til at negte, at han
under denne konflikt i 0111 muligt endnu høiere grad end tidligere
har lagt fremragende fører-egenskaber for dagen. Han har vist sig
i besiddelse af et storartet mod og beslutsomhed, en ligefrem
beundringsværdig energi og karakterstyrke. Han har givet de mest
slaaende prøver paa kjendskab til svaghederne i den irske
folkekarakter, — paa sin indflydelse over de irske masser, — paa
opfindsomhed og forstaaelse af de rette midler i en politisk feide og
paa kløgt og uforfærdethed i at benytte dem.
Men paa samme tid har han — og visselig ikke i mindre grad
aabenbaret en karakter, der synes høist fordægtig, — en moralsk
uvederheftighed og en frækhed og samvittighedsløshed i valget og
benyttelsen af midlerne, der umulig kan andet end forøge mistroen
mod ham hos hans fiender og er vel egnet til at indgyde mistillid
i sind, der tidligere har betragtet ham med ublandet tillid. Det
er vanskelig at bare sig for at skjænke ham en vis beundring.
Men det er endnu vanskeligere at lade være at blande beundringen
med frygt og mistillid, ja jeg havde nær sagt modbydelighed. Jeg
vil ikke engang tale om, at der efter denne dag ikke mere synes
at kunne blive spørgsmaal om samarbeide mellem ham og den
„snakkesalige gamle herre", som Parnell nylig paa et folkemøde
betegnede Gladstone.
Heller ikke den anden gruppe af det irske home-rule-parti,
Parnells gamle tilhængere, nu hans opponenter, synes imidlertid
skikkede til at indgyde synderlig hverken tillid eller haab for
sagens seier. For det første taler deres egen optræden imod dem.
Den har været usikker, vankelmodig og selvmodsigende. Som jeg
har vist, begyndte de med paa det høitideligste og bestemteste at
forsikre, at Parnells feiltrin ikke skulde have spor af indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
