Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustave Le Bon: Lidt kvindepsykologi og følgerne af vor tids kvindeopdragelse - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
liar ført hele Vesteuropa ind i en række af voldsomme krampetrækninger,
hvis resultater man endnu umulig lcan forudse.
Vistnok var der endel uligheder — mellem individer og racer —
som var for iøjnefaldende til at kunne benegtes; men man overtalte
sig til at tro, at disse uligheder var tilfældige, — at alle mennesker
kommer til verden lige kloge og gode, og at det kun var for kjerte
samfundsindretninger, der ødelagde dette forhold. Botemidlet, var da
ganske simpelt det at omgjøre samfundsindretningerne og give alle
mennesker samme opdragelse. Derfor er undervisningen blevet det
modernere demokratis ideal og universalmiddel, midlet til at ophæve alle
de uligheder, der er dræbende for de udødelige principer, som er vore
guder.
Vistnok har videnskaben bevist lighedstheoriernes falskhed og lært
os, at den dybe afgrund, der af fortiden er gravet mellem de forskjellige
racer, bruger mange aarhundreder for at udfyldes. Den moderne
psykologi, saavelsom erfaringens dyre lærepenge har klargjort, at de
samfundsindretninger og den opdragelse, der passer for ét folk. kan
være yderst skadelige for et andet. Men det staar ikke i tænkernes
magt at tilintetgjøre de idéer, som de har sendt ud i verden, samme
dag de erkjender. at de er falske. Som en flod, der overskrider sine
grænser, og som ingen dige længere kan stanse, forfølger idéen sit
majestætiske og ødelæggende løb.
Betragt engang en idés ubetvingelige magt. Denne kimære om
individernes og racernes lighed, som har sat hele verden paa hovedet,
frembragt en kjæmperevolution i Europa og styrtet Amerika i en
forfærdelig borgerkrig, — der er ikke en psykolog, ikke en lidt dannet
statsmand, ikke en reisende, der er uvidende om, hvor falsk den er,
ikke en, som kan være uvidende om, hvor ødelæggende vore
samfundsindretninger og vor opdragelse er for de laverestaaende folk; og dog
er der ikke én — i Erankrig ialfald — som ikke ser sig tvungen at’
opinionen til at forlange disse samfundsindretninger og denne opdragelse
for de indfødte i vore kolonier, saasnart han faar noget med dette
spørgsmaal at gjøre. Naar anvendelsen af dette system, der hviler
paa vore lighedsidéer, har berøvet os alle vore kolonier, efter først at
have ruineret dem, da først — og ikke før — vil kanske disse idéer
begynde at miste noget af sin autoritet.
Da den tid imidlertid er fjern, fortsætter lighedsidéen sit løb;
den er saa langt fra at være i nedgang, at den tvertimod stadig
vokser i magt. Det forrige aarhundredes tænkere, der proklamerede
individernes og racernes lighed, havde ikke vovet at proklamere
kjønnenes lighed; men det er det, man gjør nutildags med høi røst. Det.
nytter lidet, at anthropologien protesterer ved at paavise, at forskjellen
mellem en mands hjerneskal og en kvindes er enonn, og det nytter
lidet, at psykologerne paaviser den dybe afgrund, som der er mellem
de to kjøns aandelige konstitution, — man kan ikke seile mod
strømmen. Efter massens gjennemsnitsmening — og det er den, der
ved den almindelige stemmeret bestemmer alt i vore dage — er
kvinden mandens lige i .aandelig henseende.
Og er dette princip først fastslaaet, saa maa den logiske
konklusion følge efter. Naar kvinden aandelig talt er mandens lige, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
