Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustave Le Bon: Lidt kvindepsykologi og følgerne af vor tids kvindeopdragelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
ligningen mellem deres intellektuelle evner. Her er det manden, som
faar brorparten.
For rigtig at faa et klart begreb om kvindens aandsevner paa
det rent intellektuelle omraade, og for at kunne dømme om vor
opdragelses virkninger paa hende, er det hensigtsmæssigt at studere de
forskjellige udviklingsfaser hos de vilde eller halvvilde folkeslag.
Man blir da slagne af den paafaldende lighed mellem kvindens og
de primitive folks intellektuelle standpunkt. • Samme udygtighed til at
ræsonnere eller lade sig paavirke af ræsonnement, samme evneløshed
til opmerksomhed og refleksion, samme mangel paa kritik og paa evne
til at knytte’ tankeforbindelser og til at skille væsentligt fra
uvæsentligt, samme vane til at generalisere enkelte tilfælde og drage
unøiagtigt slutninger af dem, samme mangel paa sammenhæng, paa klarhed
og bestemthed i tankegangen, og følgelig den samme tilbøielighed til
at lade sig lede af sine impulser og øieblikkets instinkter.1)
Disse karakteristiske træk gjenfindes tildels hos de barbarer," som
var vore forfædre, og dersom den nyere tids mænd har naaet
frem til at blive dem kvit,’ saa er det først efter 1000 aars
middelalder, 1000 aars anstrengelser og langsomme ophobning af arv fra
slegt til slegt.
Ved siden af den ringe evne til refleksion og ræsonnement hos
de primitive racer og kvinden, finder vi hos begge en merkværdig
hukommelse, der sætter dem istand til at tilegne sig hele den moderne
fernis af vor civilisation og til at tage de mest glimrende eksamener.
Og derfor er den mening opstaaet, at en neger kun behøvede at gaa
nogle aar paa latinskole for at blive forvandlet til et civiliseret
’) I et arbeide, der allerede er gammelt nu (Recherches inathe’matiques sur
les lo-is des variations du volume du trane 1878) har jeg. efter at have maalt
tusener af kranier, bevist den kjendsgjerning, der iøvrigt er let at forstaa
fra; et psykologisk ■ standpunkt, at jo mere civiliseret et folk blir, desto mere
differentieres kjønnene. Et kvindekranium og et mandskraniunis volum
fremviser en forskjel, der vokser meget hurtig- i forhold til civilisationens
fremskridt. Hos lävtstaaende folk er denne forskjel meget liden, medens den
hos de høieststaaende blir overmaade stor. Hos de sidste er kvindekranierne
ofte ikke mere udviklede end hos kvinder af meget lav race. Medens
pariaernes kranier i gjennemsnit hører til de største kranier, vi kjender, er derimod
pariserindernes nogen af de mindste, rangerer omtrent med kineserindernes? og
overgaar neppe de nvkäledoniske kvinders i størrelse.
Men om kvinderne i et og samme land psykologisk er meget lidet
forskjellige, saa kan der dog være stor forskjel, naar man gaar fra et land til et andet.
Deres opdragelse bør derfor være meget forskjellig, og det er derfor, jeg i denne
artikkel i det bele har undgaaet at tale om udlandet. Der er for kun at
tage et enkelt eksempel — stor karakterforskjei mellem en englænder og én
franskmand, men mellem en englænderinde og en fransk dame er forskjellen
endnu meget større. I psykologisk henseende synes mig den engelske kvinde
at være den, der nærmer sig mest til manden; hun er ogsaa den, som staar
ham nærmest i anatomisk henseende; dersom man vilde foretage udmaaling af
kranier, vilde man ganske vist faa interessante resultater. Foreløbig kan det
være nok at betragte englæn deri n dens figur for at se, i hvor høi grad de
egenskaber, der er eiendommelige for hendes kjøn, hos hende optræder lidet,
udprægede. Englænderinden med sit flade bryst, sin mangel paa talje, de lidet,
fremspringende lænder, de smale hofter, de store hænder og fødder, er meget
mere lig en mand end en fransk dame. Det er derfor ikke forbausende at
gjenfinde denne mandhaftighed i hendes aandelige konstitution.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
