Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustave Le Bon: Lidt kvindepsykologi og følgerne af vor tids kvindeopdragelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
menneske. En af vore lærde professorer, lir. Hippean, der var over
i Amerika for nogen tid siden, konstaterede med begeistring, at unge
negerpiger • oversatte Thukydid og gjentog geometriske beviser med
samme nøiagtighed som vore elever paa l’Ecole normale. Overalt i
de amerikanske skoler ser man negerunger af begge kjøn tage sine
eksamener ligesaa godt som de hvide, og af og til bedre paa grund
af deres vidunderlige hukommelse. Men denne tilsyneladende lighed
holder sig ikke længe. Ifølge arvelighedens love, hvis virksomhed har
gjort de menneskelige racer saa dybt forskjellige, fortsætter den
civiliserede mands hjerne med at vokse efter barndommen, medens negerens og
kvindens er dømt til ikke at overskride et vist niveau. Naar de sorte
og de hvide børn er blevne voksne, naar de skal ud i livet og arbeide
udenfor bøgerne og de udenadlærte lekser, naar de skal producere
paa egen haand, da ser man den kløft, der adskiller racerne, en kløft,
som kun en heriditær udvikling i aarhundreder vilde kunne udfylde.
Man kan lade en neger ta embedseksamen og doktorgraden: men man
lar bli at gjøre ham til et civiliseret menneske.
Jeg siger, at man lar bli at gjøre haln til et civiliseret menneske,
og jeg vil endog gaa endnu videre og paastaa, at hos disse
ufuldstændig udviklede væsener negeren eller kvinden -— vil
undervisningen kun gjøre den forskjel, der adskiller dem fra en kultiveret
mand, mere synlig. Jeg har ogsaa engang været overbevist om, at
en ensartet opdragelse kunde gjøre et menneske af en hvilkensomhelst
race til en europæer. Det er først, efterat jeg paa mine reiser i
Afrika og Asien er kommen i personlig berøring med indfødte,
deler underviste efter vore europæiske programmer, at jeg begyndte at
forstaa, at dette er en dyb feiltagelse. Man møder i Indien ofte
advokater og doktorer, som har faaet sin opdragelse i Oxford eller
London. Men man behøver ikke at tale længe med dem, før man
opdager, hvor flydende og ubestemt deres ideer er og blir, hvor den
europæiske logik er utilgjængelig for deres aand, og hvor udygtige"
de er til at anvende det stof, de har. faaet ved sin universitetsdannelse.
Og nøiagtig det samme indtryk har jeg faaet i Rusland eller andetsteds,
naar jeg tilfældigvis er kommen ind i en lidt længere samtale med
forholdsvis lærde damer.
Men jeg vil ikke insistere paa denne mening, der vilde stode paa
altfor mange fordomme, og som man kun kan forstaa efter lange
reiser. Det vilde være vanskeligt at faa ind i en ung lærers hjerne, at
det, som lian har i sit hoved, naar han forlader universitetet,
simpelthen er et leksikon, og at det undertiden vilde være sundere for hans
videre udvikling, om han havde dette leksikon i lommen istedetfor i
hovedet.
Den maade, hvorpaa han vil benytte sig af det, afhænger
udelukkende af hans nedarvede evner, som han faar ved fødselen, men
som ban aldrig opnaar fuldstændig ved opdragelse. Det er allermindst
vor stakkars universitetsundervisning, der udelukkende er anlagt paa
at udstyre hukommelsen, som skulde udvikle disse evner, ligesaalidt
som den idetheletaget udvikler de egenskaber, der skaber racers eller
individers overlegenhed i verden: energi, initiativ, selvbeherskelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
