Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustave Le Bon: Lidt kvindepsykologi og følgerne af vor tids kvindeopdragelse - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
logi, men hvis kundskaber i kvindepsykologi forekommer mig lovlig
svage, selv for en professor) tror i begyndelsen at have realiseret en
fortryllende drøm ved at egte en kvinde, der er istand til at forstaa
og interessere sig for hans arbeide. Men snart opdager han den
intellektuelle afgrund, der ligger mellem en tænkers og en lærd dames
hjerne. Han lider derunder og trods sin elskværdighed kommer han
til at vise det lidt. Maaske burde han have smigret sin hustrus naive
pedanteri i den grad, at hun selv kunde tro, at de plumpe intellektuelle
graastene, hun tog for diamanter, virkelig var ædelstene. Men han
kan ikke ganske skjule sin skuffelse for hende. Den lille opblæste
person føler sig saaret og saarer til gjengjeld ham. Kløften mellem
deres aandsliv og hjerteliv blir kun dybere og dybere, indtil et
samliv tilslut blir umuligt.
Gjennem en række fine iagttagelser faar vi indblik i en
kvindesjæl, hvis dømmekraft og karakter er skakkjørt ved et utal af slet
tilegnede og slet anbragte kundskaber. Vi lærer paa hver side,
hvorledes en overdreven og daarlig fordøiet lærdom saalangt fra at bøde
paa kvindens intellektuelle mangler tvertimod udvikler dem og lader
dem komme frem. Hendes uskikkethed til at ræsonnere, der er lidet
merkbar under livets almindelige omstændigheder, blir simpelthen
uudholdelig, naar den viser sig i forholdsvis høiere tankesfærer.
„Kvinden," siger en af personerne i denne bog, „gaar glip af logik,
ræsonnement og geometrisk bevis, intet al alt dette faar tag i hendes
lille hjerne. Kvinden lever paa impulser, ligesom den vilde. Og der
er ikke noget ondt i det, thi som oftest er hendes impulser gode.
Men det onde begynder, naar man vil underkaste hende en mands
intellektuelle tugt, og især en overlegen mands. — — Da ødelægger
man hende."
V.
Men alligevel, kunde man sige, — de unge pigers undervisning
har fremfor alt et praktisk maal for øie: at udruste kvinden med
eksistensmidler i en tidsalder hvor hun ofte er nødt til at greie sig
selv og af og til at arbeide for at underholde en hel familje.
Og det er ganske vist saa de tænker, de mange modige unge
piger, som ofrer sin ungdoms og sin skjønheds bedste aar til strenge
studier. Men lykkes det dem at naa dette maal? Skaffer disse haardt
erhvervede eksamensdiplomer dem velstand eller kun det nødvendigste?
Nei og atter nei. Ak, disse strævsomme aar, denne ødelagte sundhed
er i ni af ti tilfælde ofret til ingen nytte. De unge mænd har alle
liberale, administrative, industrielle og militære leveveie aabnede for sig
ved sine eksaminer, og de finder dem dog overfyldte! Kvinderne
udenfor egteskabet — og de synes at fjerne sig fra det mere og mere, jo
lærdere de blir — har ikke stort mere end én karriere:
undervisningen. Men denne er saa overfyldt, at den praktisk talt næsten kan
ansees for utilgjængelig. Eksamensdiplomerne har derfor ikke stort
mere pekuniært værd end indre værd. At opnaa en lærerindepost er 1111
vanskeligere for en kvinde, end det er for en mand at blive senator
eller præfekt. Ansøgernes strøm vokser stadig, uden at nogen kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
