Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Kirke og stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin tro paa en lære, som clu eller jeg anser for sand? Lever
•dette menneske? Saa kjender lian livets betydning: han har bestemt
sit forhold til Gud; han har opdaget sandhedernes sandhed. Maaden,
hvorpaa dette forhold gir sig udtryk, kan variere hos de forskjellige
folkeslag og til de forskjellige tider, men dets væsen er et og det
samme, for vi er allesammen mennesker og brødre.
Hvilke bevæggrunde og ønsker, hvad nødvendighed kan der være
for mig til at kræve, at- noget menneske skal udtrykke sit-forhold til
guddommen i netop de samme former som jeg? Jeg kan ikke tvinge
ham til at forandre sin tro ved vold, list eller bedrag (pseudomirakler).
Dersom hans tro er hans et og alt, hvorledes kan jeg da for alvor
tænke paa at berøve ham den og foreslaa at give ham en anden
isteden? Jeg kunde ligesaa godt ta ud lians hjerte og i al
venskabelighed tilbyde ham at sætte et andet og bedre paa dets plads. En
slig handling vilde være mulig, dersom denne mands tro og min egen
var bare ord og ikke den faste grundvold for vort liv, hvis den var
bare en udvekst paa legemet, og ikke det levende, bankende hjerte
selv.
Men en saadan indgriben er ogsaa umulig af en anden grund:
det er ikke muligt at bedrage en mand eller bringe ham til at tro
paa noget, han ikke tror paa, fordi den, som tror (d. v. s. som
allerede har bestemt sit forhold til Gud og følgelig skjønner, at tro vil
sige det samme som ethvert menneskes forhold til Gud), kan ikke
ønske at bestemme et andet menneskes forhold til Gud ved vold eller
list. Dette paastaar jeg er umuligt; og dog er det tilsyneladende
netop det, som gjøres nu, og som altid og overalt blev praktiseret i
henfarne tider. Lad mig forklare mig nøiere: det e r umuligt og kan
derfor ikke ske, men noget, der ligner dette overmaade meget, har
været gjort og gjøres fremdeles. Hvad der i virkeligheden finder
sted. og hvad der i umindelige tider stadig har fundet sted, er
dette: folk paatvinger sine medmennesker en tro, der tilsyneladende
ligner deres egen; men denne lighed er imidlertid bare et skin!
Thi virkelig tro kan ikke paatvinges nogen; ligesaa lidt som den
omstændighed, at andre antar den, kan være resultatet af udvortes
hensyn, som vold, list eller vinding. Hvad folk udbreder ved vold
og modtager af frygt eller havesyge, er ikke virkelig, men kun
tilsyneladende tro.
Hvori bestaar saa denne tilsyneladende tro, og hvorpaa er den
baseret? Hvad er bedragerens forhold til den, og hvad den bedragnes?
Idet jeg svarer paa disse spørgsmaal, vil jeg ikke tage hensyn til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
