Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Kirke og stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
hvile overdaadig i vellystens skjød. Alt dette lar sig let nok
gjøre."
Og de afpassede kristendommen efter alle hans ønsker, idet de
ordnede alt paa en langt behageligere maade, end man kunde ha ventet.
De var imidlertid kløgtige nok til at forudse, at naar han læste
evangeliet, maatte han engang faa øie for, hvad den nye tro virkelig
fordrer af de mennesker, som antager den, nemlig et kristeligt liv, og
ikke bare den ting at hygge kirker og ofte besøge dem. Dette
for-udsaa og forhindrede de ved at lægge til og trække fra
kristendommen paa en saa sindrig maade, at han kunde vedbli at kalde sig
kristen og leve som hedning uden at merke, at der var nogen
modsigelse mellem hans tro og hans handlinger. Paa den ene side var
det tydeligt nok, at Kristus var kommet til verden alene i den
hensigt at gjenløse ham og alle mennesker; og paa den anden side gav
Kristi død Konstantin ret til at leve; ja hvad mere er, han behøvede
bare at angre og synke et stykke brød og vin, og se, hån havde
frelsen i sine klør, og alt ’var ham tilgivet.
Heller ikke dette var alt. De formelig velsignede hans magt og
indflydelse som røverhøvding, erklærede, at den var hellig, fra Clud,
og de salvede ham med olje. Til tak for dette ordnede han presternes
stilling netop saaledes, som de selv ønskede, bestemte ethvert væsens
forhold til Gud, og befalede, at denne bestemmelse skulde læses og
gjentages for alle som en rettesnor og veiledning.
Og alle var tilfredse; og den tro, som man saaledes pyntede og
ordnede paa, har holdt sig paa jorden i mei*e end tusinde aar, thi
andre røverhøvdinge gjorde som Konstantin, indførte den blandt sine
undersaatter, og blev selvfølgelig alle salvede, for alt skede jo i
lydighed mod Guds vilje. Naarsomhelst det lykkedes en kjeltring at
plyndre og røve en anden, at dræbe i tusindvis mennesker, som ikke
havde gjort ham nogen fortræd, saa tog de og salvede ham under stor
høitidelighed, for han var jo aabenbart en Guds mand.
I Rusland var det en keiserindes drab af sin egen mand og hendes
skjøgelevnet, som var af Gud;1) i Frankrig var det Napoleon. Hvad
presterne angaar, saa var ogsaa de ikke alene af Gud, men de selv
var næsten guder, da jo den hellige aand havde taget bolig hos dem.
Ogsaa paven har den hellige aand i eie, ligesom vor høist hellige
synode. Og naarsomhelst Herrens salvede — det vil sige anføreren for
disse røvere — fatter ønske om at rette et slag mod sit eget eller et
x) Kelserincle Katharina.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
