Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Kirke og stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
fremmed folk, gaar de sporenstregs hen og tilbereder vievand for ham.
stænker det paa korset (det kors, som Kristus bar og paa hvilket han
døde, fordi han altid holdt sig borte fra disse samme røvere), tar det
i sine hænder og velsigner ham, og sender ham afsted for at myrde,,
hænge og halshugge folk i den korsfæstede Kristus navn.
Og alt dette gik godt og vel, saalænge de levede sammen i
endrægtighed; men de blev snart uenige og begyndte at haane hinanden
og skjælde hinanden ud for tyve og røvere, hvad de i sandhed er;
folket begyndte imidlertid at lytte opmerksom til dette skjældsord, og
lidt efter lidt hørte det op med at tro paa Herrens salvede og paa
mænd, i hvem den Helligaand havde opslaaet sin bolig, og lærte at.
kalde alle disse personer træffende med de navne, som de selv saa
ugenert bruger om andre, nemlig røvere og bedragere.
Denne digression om røvere er bare en forbigaaende bemerkning.
Jeg har hentydet til dem, fordi de var de første, som
demoraliserede-dem, der senere blev professionelle bedragere.
Men hovedspørgsmaalet, som foreligger, er, hvorledes bedragerne,
de pseudo-kristne, har udviklet sig til at bli, hvad de er. Vi tinder
da, at de udartede fra, hvad de var eller kunde ha været, som en
følge af deres unaturlige alliance med røverne. Det kunde ikke være
anderledes, for de forlod den rette vei fra det øieblik, de erklærede
den første konge for hellig og forsikrede ham, at han ved vold og
magt kunde fremme den tro, hvis- egentlige væsen ligger i ydmyghed
og selvfornegtelse.
Alt dette er ikke en beretning om en kirke, som er et blot og bart
foster af min egen fantasi, men det er en fremstilling af den virkelige
kirke, saaledes som den har været helt siden dens presteskab kom i
hænderne paa konger og czarer; og dens historie bestaar af en lang
række forgjæves forsøg, som dette ulyksalige presteskab har gjort for
at bevare sandheden i Kristi lære ren og uforfalsket, paa samme tid
som de forkynder den ved hjælp af løgn og ved sine gjerninger viser
sig at være i uoverensstemmelse med den.
Presteskabets betydning, dets raison d’étre, beror paa den lære,
som det paatager sig at forkynde. Denne lære taler om ydmyghed,,
om selvfornegtelse, om kjærlighed og fattigdom; og den forkyndes ved
hjælp af vold og løgn. For at presteskabets medlemmer skulde have
noget tilbage, som de kunde forkynde, var det absolut nødvendigt for
dem at holde fast ved Kristi lære (d. v. s. ikke formelt forkaste den);
men for paa den anden side at kunne vaske sig selv ren for shi
alliance med den verdslige magt, blev de nødte til at tage sin tilflugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
