- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
147

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Kirke og stat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147

de kan undskyldes, som redelig og ærlig levede og arbeidede, saa
godt de kunde, men blev draget ind i disse golde stridigheder uden
at merke, at de med disse sine dogmer ikke tjente Gud, men
djevelen, uden at huske paa, hvad Kristus selv havde sagt, at han var
kommen for at tilintetgjøre og ødelægge alle dogmer. En tredie klasse,
hvis vildfarelse ogsaa kan undskyldes, bestaar af dem, som arvede
traditionen om disse dogmers betydning, og hvis tanker derfor blev
saa forkvaklede ved den irrationelle intellektuelle dannelse, de fik, at
de var ude af stand til at se sin feiltagelse. Og endelig tilsidst kan
vel de uvidende mennesker tilgives, som ikke tillægger dogmer
nogen-somhelt betydning, men bare betragter dem som tomme ord eller
fantasifostre. Men for os, der kjender den oprindelige betydning af
evangeliet, som forkaster alle dogmer, for os, der ser frugterne, som disse
dogmer har baaret blandt alle jordens folkeslag, for os er der ingen
undskyldning, om vi farer vild.

Er dogmet om jomfru Marias ubesmittede undfangelse uundværlig
eller ei? Hvad var resultaterne af dets forkyndelse? Had, skjeldsord
og haan. Og hvad var fordelene, som skulde opveie alt dett;?
Absolut ingen. Og har Kristi lære, da han negtede at fordømme skjøgen,
bragt godt eller ondt? Hvad har resultaterne været? Tusinder og
atter tusinder af mænd og kvinder er blevet mildere stemte og blevet
mere menneskelige ved tanken derpaa;

En anden ting, som ikke bør oversees, er denne: Har man
nogensinde opnaaet enighed, naar det gjælder dogmer? Det er
overflødigt at svare, at det ikke er tilfældet. Hersker der nogen
menings-forskjel om forpligtelsen til at give almisse til den trængende, som ber
derom? Absolut nei. Og alligevel er det dogmerne, som bestrides af
nogle, forkastes helt af andre, og ligegyldig antages af atter andre,
som ikke er til den aller ringeste nytte eller hjælp for nogen, men
blir til ødelæggelse for mange — det er disse dogmer, siger jeg, som
presterne hölder frem og vedblir at holde frem som det centrale i
troen; naar det derimod gjælder de moralske forskrifter, om hvilke
alle er enige, som er absolut nødvendige og i høi grad vigtige for alle
og enhver, og som mægtig bidrager til menneskers frelse, saa har
disse samme prester, omend de ikke har vovet helt at rydde dem af
veien, dog ikke havt mod til at erklære, at d e danner det centrale i
Kristi lære; for den lære vilde reise sig mod dem og dømme dem.

Leo Tolstoi.

10*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free