Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Rod: Zola og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Zola og moralen.1)
Enhver erindrer den indignation, som Zolas romaner vakte for ti
aar siden; heller ikke har man glemt den spot, hvormed hans litterære
manifester blev modtagne, især det om „den experimentelle roman",
eller den skadefryd, hvormed enkelte kritikere lidt senere paaviste
uoverensstemmelser mellem hans romaner og hans theorier. Nu er
denne kamp stilnet af; hvert aar, naar Zolas nye roman kommer,
ligesaa regelmæssigt som almanakkens aarstider, er der jo endnu altid
endel ærlige sjæle, som kommer med sine skrig; men publikum læser
dem uden vrede, lidt af nysgjerrighed, lidt for fornpielse, lidt af vane,
og ingen vilde forbauses, om akademiet bestemte sig til at aabne sine
porte for denne kraftige skribent. Og det er ikke, fordi han er bleven
mildere med aarene eller slaat ind paa en anden genre; han har ikke
gaaet paa akkord med sig selv; skjønt han en enkelt gang har
forvildet sig ind paa mystiske stier, er og blir han dog de store sociale
udsk ei eisers brutale digter. Er man simpelthen bleven kjed af at
harmes? Har denne utrættelige arbeider, som gaar sin vei uden at
lytte til skrigene omkring sig, indgydt respekt, selv til sine mest
lidenskabelige modstandere? Eller har man virkelig tilslut forstaaet, at
han var en mand, der kom i rette tid? At han, den uforbederlige
determinist, mere end nogen af sine personer var et produkt af
sin tid, og at man derfor maatte forstaa ham og ikke skjælde
ham ud?
Zola var 30 aar gammel i 1870. Han er altsaa bleven opdraget
under keiserdømmet under indflydelse af en generation, som kaldte sig
selv „positiv", fordi den var materialistisk og borneret; som troede
ustraffet at kunne benegte alle de ting, som ikke kuridé fanges med
sanserne, de, som falder ind under bevidstheden, og de, som falder
udenfor; en generation, som havde meget nærliggende og meget
lavtliggende idealer; — som troede at have løst problemerne, fordi de havde
fjernet dem; som gjorde sig en falsk, næsten meningsløs forestilling
om videnskaben og satte den i miskredit ved at udvide dens grænser
x) Re,mie bien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
