Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Rod: Zola og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
ikke nødvendig medfører anfald af sanseligt raseri; disse anfald er
kun eiendommelige for nymfomanien — — Hysteri er altsaa i ti af
tolv tilfælde kun en nervøs forstyrrelse, der som oftest fremkommer
ved arv hos kvinder, der er kolde af naturen, og som især forrykker
følelserne og lidenskaberne.
Vort tilfælde er herved fuldstændig bestemt. Den unge kvinde
har seet gode eksempler for sig; hendes blod er endvidere blegt og
pines ikke af noget begjær. Men, om hendes forældre har vaaget for
at skaane hende for synet af fordærvelsen, har de ikke kunnet give
hende en god helbreds ligevegt. Hun bærer i sig racens og
omgivelsernes spire til forfald, hun lider for de tidligeregenerationer, som
har spist daarlig mad i fugtige kjeldere, og som er blevne- rakitiske
ved hele dagen at sidde paa kontorkrakken. Hun er dike længere
en plante i fri luft og fuldt dagslys, hun er en bastard, hvis
udvikling ligesaa godt kan føre hende til lasten som til dyden."
Er det ikke en næsten rørende naivitet, overbevisning og
sikkerhed? Om det saa er statistik, saa mangler den ikke: „10 af 12
tilfælde". Og den „kliniske" iagttagelse af hysterien gir theorien en
velsignet klarhed. Men jeg kan ikke faa mig fra at tro, at det maa
være lettere at være docteur es sciences humaines end docteur
es-sciences simpelthen.
Zolas fremgangsmaade i dette lille stykke er den samme, som
han har anvendt i flesteparten af sine romaner. Theorien om
arveligheden slog ned i ham; han tænkte, at man kunde nyttiggjøre den i
litteraturen, og han undfangede historien om Rougon-Macquart, med
andre ord han gav sig, som han siger i fortalen til „Familjen Rougon",
til at studere „den langsomme udvikling af nervøse tilfælde, der ytrer
sig i en race som følge af en første organisk læsion, og som, alt
efter de omgivelser de kommer i, bestemmer de enkelte individers
ønsker, lidenskaber og alle de menneskelige ytringsformer, som man
ialmindelighed kalder dyder og laster." — Og naar Zola bærer sig
saaledes ad, er han overbevist om, at hans arbeide er videnskab.
Men jeg er og blir tvivlende; det er tænkeligt, at et saadant studium
af en virkelig familje, foretaget af en fysiolog (en ordentlig fysiolog,
en, som havde dissekeret frøer) der tillige var psykolog, vilde kunne
klare vore ubestemte begreber om arvelighedens væsen og berige
videnskaben. Men ikke det er sikkert engang; thi, for ikke at tale
om de uhyre vanskeligheder, som denne undersøgelse vilde være
forbunden med, saa vilde man jo dog kun have iagttaget et enkelt
tilfælde, en enkelt familje, og et enkelt tilfælde kan ikke føre til nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
