Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Rod: Zola og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
urimelig langt; som, kortsagt, samlede sine begrænsede bestræbelser
og sin blinde selvsikkerhed i følgende forbausende sætning, der
undslap en af dens mest anseede repræsentanter: „Verden nu uden
mysterier — —"
I de første udviklingsaar af sit liv saa Zola om sig
videnskaben opfattet paa denne maade, videnskaben ifærd med alle
spørgsmaal, løsende alle problemer ligesaa let som en handelsreisende
lederen samtale ved et table d’hdte. Dersom han, saaledes som Renan,
havde ofret sig til et grundigt og stadigt studium af en enkelt
disciplin inden denne videnskab, som lian var rede til at dyrke som en
gudinde, vilde han have opdaget dens grænser; thi han har en vidtskuende,
smidig og hurtig forstand. Men det var ikke tilfældet: han knælede
for videnskaben uden at blive en lærd, og han blev overtroisk i sin
dyrkelse.
De mest glødende troende indbilder sig gjerne, at de er særlig
vel underrettede 0111 det, de tror paa. Gud aabenbarer sig for dem,
de føler ham, de ser ham, de raadspørger ham i de mindste ting, og
de hører hans direkte svar. De ved, hvorledes sjælen løser sig fra
legemet, og hvorledes den stiger til himmelen; de kjender paradisets
arkitektur og time og minut for den yderste dag — — Saaledes blev
ogsaa Zola af sin store kjærlighed til videnskaben henført til at tro,
at han sad inde med dem. Nogle bøger af Claude Bernard gav lyset
i hans religion — som bibelen er nok for de kristne. Han havde
vistnok ikke vivisekeret kaniner eller dissekeret frøer; men man kan
være lærd uden skalpel og uden mikroskop. Man kan iagttage og
experimentere udenfor laboratoriet. Balzac har jo udnævnt sig selv
til docteur es seiences humaines. Og Zola, hvis iagttagelsesevne ikke
er mindre end Balzacs, gjorde krav paa den samme titel. Han tilegnede
sig den efter L’Assommoir, der var hans doktordisputats, og havde lian
før tvivlet paa et og andet, saa var der nu ikke længere tale 0111 tvivl.
I de artikler, han offentliggjorde i denne periode, vil man finde fuldt
op af eksempler paa den naive og oprigtige skraasikkerhed, lian
overførte paa alle omraader. Jeg citerer et enkelt. Det gjælder at
bestemme aarsagerne til egteskabsbruddet inden borgerstanden. Zola
aabner sin Claude Bernard, tænker paa to, tre, lad os sige ti, familjer,
som han har iagttaget, og han skriver:
„Ja, hysteriet herjer borgerstanden; man maa blot blive enig om
dette ord hysteri, som man ofte gir en uvidenskabelig betydning.
Efter de sidste fysiologiske og medicinske verker er hysteri en
nerve-svækkelse, som har sit sæde i hjernen, en svag grad af epilepsi, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
