Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minna Canth: Selvbiografiske meddelelser. Ved Harald Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
troede nu, at jeg var tvungen til for stedse at give afkald paa
litterær sysselsættelse.
Efter barnets fødsel aftog mine kræfter til det yderste.
Livskampen blev mig for tung, og jeg var nær ved at bukke under.
Vanviddet nærmede sig truende. Jeg grebes af en forfærdelig
sjælsangst og maatte i flere nætter bede tjenestepigen og de ældste
børn vaage over mig, thi en ufattelig magt vilde voldsomt tvinge
mig til at dræbe det yngste barn. Den gamle personlighed i mig
kjæmpede imidlertid af yderste evne og seirede lidt efter lidt.
Sygdommen efterlod dog en pinlig, aarlang nervesvaghed.
Imens havde det linske litteraturselskab tilkjendt mig en pris
for „Murtovarkaus". Stykket opførtes første gang vaaren 1882 og
gik under meget bifald syv aftener i rad (Helsingfors havde
dengang omtrent samme indbyggertal som Bergen nu). Det er
siden opført i hver eneste sæson. Og man opmuntrede mig til
at fortsætte. Jeg havde i mellemtiden faaet min butik i orden og
saa, at den gav mig tid nok tilovers til anden virksomhed. Jeg
skrev dernæst „Roinilan talossa" („I Roinila Gaard"), et idyllisk
sommerstykke meel enge og rautende kjør. kjærlighed, forviklinger
og til slut bryllup. Stykket opførtes i 1883 og modtoges meget
venligt baade af publikum og kritiken. Der var ingensomhelst
tendens i noget af disse stykker. I den henseende havde selv den
mest nøieseende intet at bemerke. Dog jo, der var jo nok nogle
brave fruer, som forfærdedes over den uhørte letsindighed hos en
mor, en enke med syv børn, der midt under sine alvorlige
livs-forholde kunde sætte sig hen og skrive theaterstykker. Og
ligeledes havde nogle af de mest vagtsomme prester allerede i
„Murtovarkaus" sporet betænkelige tegn til usædelige og
kristendoms-fiendske tendenser, hvorom de da ogsaa ud gjød sig i nogle
provinsblade.
I denne tid læste jeg Georg Brandes’ „Hovedstrømninger"
samt arbeider af Taine, Herbert Spencer, Stuart Mill og Buckle.
Og jeg kjendte mig omsider frigjort fra de dogmer og fordomme,
som havde holdt min sjæl bunden og belastet min samvittighed
med alt muligt djævelstøi. Jeg grebes paany,af reformiver og
skrev „Tyomiehen vaimo" („Arbeiderens Hustru"), hvori jeg skarpt
angreb al lovenes uretfærdighed mod kvinderne, de urimelige
religiøse begreber, mændenes drikfældighed og letsind, kvindernes
dumhed, overfladiskhed og fordomsfuldhed, kort sagt, alt vondt og vrangt
jeg vidste i verden, — og den tiden kunde jeg næsten ikke opdage
noget godt i den. Der er en bitter satire i stykket, men det inde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
