Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edouard Rod: Tolstois moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
som avlshingster. Det er nok at lukke ventilen, d. v. s. det er nok
for en ung mand i nogen tid at føre et afholdende liv, for at det
straks ytrer sig en uro, en ekscitation, der vokser ved det unaturlige
liv, vi fører, og fremkalder illusionen om kjærlighed." — Vi drives
saaledes fra bordets ekscesser til kjødets ekscesser og gjør vellyst
til maalet for vort følelsesliv, som vi har gjort rigdom til maalet for
vort arbeidsliv. Vi tilsøler os før egteskabet, idet vi glemmer, at „en
mand. der har følt glæden med flere kvinder, ikke længere er noget
normalt væsen"2) og vi tilsøler egteskabet, fordi vi’ der søger en
egoistisk nydelse istedetfor en broder og familiefølelse, som er det
eneste, vi burde give og forlange hos vor livsledsagerinde. —
Botemidler mod alle de onder — last, had, af og til mord — der
følger af denne tingenes tilstand, tindes kun i den indre og virksomme
opofrelse af egenkjærligheden til fordel for næstekjærligheden, i et
ydmygt, fattigt, rent liv, der er frit for ærgjærrigbed, for
pengegjer-righed, for vellyst, — et liv, der er i overensstemmelse med naturen,
helliget arbeidet og familielivets patriarkalske følelser.
Dette er, saavidt jeg kan forstaa, i sine store linjer Tolstois
moralske lære. Den er yderst simpel og af en ubestridelig logik.
Naar man tager nogle forbehold ligeoverfor endel overdrivelser i hans
kritik af de nuværende samfundstilstande, forbehold, der er antydede
ovenfor, forekommer det mig, at intet fornuftigt menneske kan negte,
at Tolstoi har ret, helt og holdent ret. Og dog er hans sidste
arbeider, hvor han udfører sit system i dets yderste konsekvenser,
bleven modtagne med mangt et smil og har fremkaldt megen spot.
Hvem vil vel paastaa, at den krigstilstand, hvori vi lever, er et gode,
og at den er i overensstemmelse med den fredens religion, som
kristendommen skulde være? Hvem finder, at tarvelighed ikke er
sundere end fraadseri? Hvem vil vove at paastaa, at renhed før
egteskabet ikke er bedre for unge mennesker end udskeielse? — Men
skjønt man erkjender, at Tolstoi ser rigtig, trækker man alligevel paa
skuldrene, erklærer hans reform for umulig, ingen har lyst til at
indlade sig paa den for egen regning, og skjønt man ønsker den, vil
man dog intet gjøre for at virkeliggjøre den. Tolstoi vil kanske
blandt sine landsmænd finde en og anden direkte discipel y men han
A’il ikke finde en eneste her i vesten, hvor de mest brændende
beundrere af hans geni ikke vil give afkald paa en ret af sin frokost,
ikke vil give en skilling mere til de fattige, end hvad der passer ind
’) Kreuzersonaten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
