Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Gomperz: Aristoteles og hans nyopdagede skrift om athenernes statsforfatning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
gang), tilhører kanske de» sidste’. Men hvor stor Solons fortjeneste
var paa civil- og straffelovgivningens omraade, hans rolle som politisk
reformator blir meget indskrænket, om^ den end altid blir særdeles
betydelig. Han afpassede borgernes rettigheder og pligter efter de fire
skatteklasser, han forefandt. Pligterne bestemtes ved en klogt og
umådeholdent afpasset formuesskat, rettighederne ved en omhyggelig
indrettet fordeling af statens ombud. Adgang til embeder forblev ogsaa
for fremtiden indskrænket til de besiddende, for de vigtigste embeders
vedkommende endog til dem, der hørte til den øverste klasse.
Medlemmerne af den nederste klasse „Innarbeiderne" (theterne) indrømmedes
aktiv valgret, andel i folkeforsamlingen og folkeretterne. Dette var en
overordentlig følgerig reform, vel egnet til at forrykke magtens
tyngdepunkt mere* og mere til gunst for massen. For det første vedblev dog
Areopagos at være „statens anker". Det havde at fuldbyrde lovene
og dømme statsforbryderne. Sammensætningen af dette høie raad
var den samme som før og senere. Alle arkonter, som havde
forvaltet sit embede med ære, blev optagne i dets skjød. Men den
maade, hvorpaa arkonterne ansattes, led nu en betydningsfuld
forandring.
Betingelserne for en oligarki sk lodtrækning var ikke mere,
betingelserne for den demokratiske var endnu ikke til. Saalænge
og forsaavidt kredsen af de embedsberettigede og de almindelig
politisk berettigede ikke falder sammen, var valg, og ikke lodtrækning,
af embedsmænd den af sagens natur foreskrevne fremgangsmaade.
Kun saaledes kunde de talrige mindre berettigede træffe et udvalg,
der tilfredsstillede deres interesser, blandt de mest berettigede. Her
er det da yderst betegnende for den atheniske forfatningsudviklings
fasthed, at Solon fremdeles iklædte arkontvalget lodtrækningens
form. Af firti valgte kandidater blev de ny arkonter kaaret ved
lodtrækning. Denne, saavidt jeg ved, enestaaende forening af begge
methoder maatte vistnok anbefale sig som en beskyttelse mod
bestikkelse — en beskyttelse, der vistnok kunde trænges ligeoverfor den
af livegenskabet netop udgaaede masse. Men at dette hensyn ikke
var det eneste og neppe det afgjørende, det viser os én anden meget
merkeligere kjendsgjerning. Da i en senere periode, valg af arkonter
fuldstændig havde afløst lodtrækning, da blev denne dobbelthed i
fremgangsmaade alligevel bibeholdt som en rest eller et rudiment fra
fortiden.
I den grad elskede man i Athen, som i Rom eller i England, at
holde paa traditionens traade, naar det var muligt, og helde ny vin
paa gamle flasker. De franske revolutionsmænd var ikke vel
bevandrede i sin historie, naar de paaberaabte sig de antike frihedsstøtter
som forbilleder. De atheniensiske statsmænd, fra den bedre tid ialfald,
lignede meget mere en Edmund Burke eller en anden sticJcler for prß~
cedent end abbed Sieyes og de andre forfatningslavere. (Sluttes.)
Tli. (ioinperz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
