Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kampen for livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
stjernerne og alle cle lysende tegn paa himlen. Grækerne var end
mere opfindsomme og paatrængende. De troede at have opdaget,
at somme af naturens magter kunde tale et slags halvtartikuleret
sprog, næsten som nutidens døvstumme. Det hellige egetræ i
Dodona udtrykte Geos’s vilje gjennem løvets raslen; præstinderne
oversatte dette barbariske tungemaal paa græsk. Senere blev Dodona
overfløiet af Delfi. Paa en afsats af bjerget Parnass, i vest for den
kastaliske kilde, aabnede sig i en hule en smal spalte i fjeldet,
et halvaabent svælg, selve „jordens mund", efter grækernes udsagn.
Af denne mund opsteg bedøvende dunster, jordens tunge og
mægtige aandedræt. Naar den pythiske jomfru, forberedt ved
renselser og tre dages faste, alene kvæget ved en drik af den kastaliske
kilde og med laurbærblade i sin mund,’ — naar hun med udslaget
haar og i et langt klædebon satte sig paa den hellige trefod over
jordens aabne svælg, da fyldtes hun af de bedøvende dunster og
jordens hellige aande; da indblæste Apollon sit hemmelighedsfulde
raad og tvang hende til med fraadende mund og krampeagtig
sitrende lemmer at udstøde uartikulerede lyd og usammenhængende
ord, som en hosstaaende præst, hvis titel var „profet", tolkede og
oversatte paa flydende heksameter. — Dette foregik midt i den
helleniske blomstringstid, midt i grækeraandens klareste dagslys.
Og selve Sokrates, den store spørger og udfritter, satte sig i
taushed paa tærskelen til den delfiske hule, efter flere dages forspil
med renselse og stænkning med den kastaliske kildes vievand. Da
oraklet var elskværdigt nok til at forkynde, at lian var den viseste
af alle grækere, anvendte Sokrates hele sit liv med at gjendrive
Apollon, men forgjæves. Thi alle andre, som han traf paa, troede
at de vidste noget; alene Sokrates vidste, at han var uvidende.
For spøg eller alvor, — Sokrates appellerede fra det delfiske
orakel til menneskelig erfaring. I det hele maa vi ikke glemme,
at samtidig med alle disse forsøg paa at samtale med guderne
foregik der ogsaa en anden, uvilkaarlig og ubevidst samtale med
naturens magter. Nemlig „den raa empirisme", de daglige forsøg.
Forsøg i fysik, i fysiologi (lægekunsten), i samfundslære (siden
enhver reform er et politisk fo rsøg), ja endog i filosofi, gjennem
den anvendte religion.
Ogsaa nutidens børn har sine orakler, ogsaa de har søgt at
aabne naturens hemmelighedsfulde mund og rette sig efter dens
tale. Der er noget stilt og høitideligt over naturforskerens tause
spørgsmaal og naturens lydløse svar. Hverken tale eller symbolske
tegn, men handling og udveksling af kraft. Den fysiske kraftyt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
