Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kampen for livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
ring er et verdenssprog, fælles for os mennesker og den øvrige
natur. Ligesom vi er følsomme for naturens kraftytringer, saaledes
kan hellerikke naturens kræfter lade være at ænse vort legemes
bevægelser, tankens sendebud.
De filosofiske og religiøse hypotheser, hvordan skal naturen
kunne svare paa dem? Kun de spørgsmaal vil ad denne vei kunne
besvares, som kan oversættes i kraft, i naturens volapyk. De
filosofiske eller religiøse hypotheser maa leves, de maa blive til kjød
og blod, til nerve og muskelkraft. Da er de omgivende
naturkræfter nødt til at tage parti, for eller imod. En verdensanskuelse
omsat i liv og handling vil enten styrke eller svække et samfunds
livskraft, enten øge eller øde dets livskapital.
De fleste religioner har til en vis grad anvendt det
sociologiske eksperiment, omend yderst ufuldkomment. Deres forkjæmpere
har henvist til erfaring: forsøg at efterleve læren, og I vil
fornemme, at den er sand. Sandheden skal frigjøre eder, den vil
gjøre eder lykkelige. „Af dets frugter skal man kjende træet."
En livsanskuelse er en udsæd, der saaes i et samfunds skjulte
jordbund, i sjæledybet. Sent eller tidlig slaar læren ud i liv og
handling, i blomster og frugter. En livsanskuelse er ikke tanke,
men ogsaa kraft, en idée-force*). Den maa prøves som en
naturkraft, som en livsens magt, som en styrke eller svaghed for
samfundet i kampen for livet. Hvilken livsanskuelse er den sterkeste,
den som rigest udfolder de menneskelige kræfter? Hvilken af de
mange kan bedst stemme naturens strenge og aflokke dem den
mest fuldtonige samklang?
Her synes det virkelig som om vi har en prøvesten for de
konkurrerende verdensanskuelser. Og det er den nyudviklede
videnskab, sociologien, som yder os erfaringens prøvemiddel.
Samfundslæren er, saavidt jeg skjønner, livskræfternes harmonilære. Den
stiller et klart og utvetydigt maal for den menneskelige stræben:
At forlige menneskehedens og den omgivende naturs kræfter til
enighed og samspil. Det ideale samfunds symbol er ikke en armé,
med dens udjævning af individerne og ombytning af navne med
numre; men snarere et orkester, med et voksende antal
forskjellige instrumenter og en frivillig disciplin, som langt overgaar den
militære mandstugt. Af de preussiske generaler forekom clet mig,
under et besøg i Berlin, at Bülow var den myndigste, den mest
adlydte; Hans von Bülow i spidsen for Philharmonie-orkestret,
*) Hr. Alfred Pöuillée: L’Évolutiojinisrne des Idées-Forces, Paris 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
