Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Gomperz: Aristoteles og hans nyopdagede skrift om athenernes statsforfatning - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
digheden af at forsterke det demokratiske element, øgede lian
borgerskabet med et anseeligt antal nyborgere, som før tildels havde været
fremmede bisiddere, tildels frigivne slaver. Men førend disse blev
optagne som borgere, maatte de først indlemmes i de ovennævnte
underafdelinger, først og fremst i de øverste, stammerne. Hvorledes
kunde dette lade sig gjøre? Skulde nyborgerne indforlives og
paatrænges de fire gamle stammer eller phyler? Det vilde være at saare
de gamle stammeforvandte i deres helligste følelser og forbitre dem i
høieste grad. Skulde de samles i nye stammer? Det vilde være for
evige tider at fastslaa fiendskab mellem de gamle og de nye borgere,
om ikke forberede borgerkrig. Kleisthenes greb til en ligesaa rask
som klog udvei. Han afskaffede de gamle phyler og erstattede dem
ved nye. Den nationale helligdom i Delphi, hvis interesser Kleisthenes
havde forstaaet at befordre, negtede ikke sin bistand til denne reform.
Oraklet nævnte navnene paa hundrede heroer eller halvguder, og af disse
udvalgtes da ved lodtrækning ti til skytspatroner for de nye stammer.
Den vanskeligste del af opgaven stod det dog endnu tilbage at løse.
Hvilke baand skulde forene og sammenholde de nye stammefæller?
det kunde ikke være det fælles, virkelige eller formentlige, slegtsbaand
— et saadant indgreb i folkets intimeste liv vilde ikke længere være
dristig, det vilde være dumdristig. Den ligesaa kloge som modige
reformator udstrakte reformen kun nøiagtig saa langt, som den
ubetingede nødvendighed krævede det.
Han lod hele den gammel-ærværdige underbygning af de fire
stammer staa urørt og opbyggede kun nye stammer paa et
fuldstændig andet grundlag. Slegts- eller gentilprincip et blev erstattet ved det
territoriale eller stedlige princip. De, som hørte til et vist antal flekker
(demer) blev smeltede sammen til én stamme. De og deres
efterkommere dannede da nye samfund baade i statslig og religiøs
henseende. Dette var de ti phyler, som for fremtiden blev den athenske
stats grundpiller. Men heller ikke hermed var vanskelighederne til
ende. De gamle linjer, der før skilte borgerne, var overalt blevne
krydsede, det gamle borgerskab og den nye tilvekst var rystet om
hinanden og blandet sammen, saa de ikke længere kunde skilles.
Men var Kleisthenes bleven staaende her, saa vilde hans verk kun
have været halvgjort. Idet han tilstoppede en kilde til ufred, aabnede
han en ny, der neppe var mindre truende. Naar beboerne af et
hvilket-somhelst landskab blev forenede til et hele, saa maatte man vente sig
partigrupperinger efter bygder. Bjergbeboerne vilde have organiseret
og rustet sig mod kystboernes interesser og disse atter mod
indbyggerne af de fede oplandssletter. At dette ikke var nogen indbildt
fare, havde de netop forudgaaende begivenheder kun altfor tydelig vist.
Thi Pisistratus’s usurpation var netop fremgaaet af den slags
parti-kampe. Han selv havde stillet sig i spidsen for det fattige, radikalt
sindede bjergfolk, mens oligarkiske bestræbelser hørte hjemme i det
frugtbare sletteland, og de handelsdrivende søfolk fulgte den høiadelige,
men borgervenlige Megakles’s faner. Saa har da Kleisthenes kronet
sit reformverk ved udførelsen af en tanke, hvis genialitet man aldrig
nok kan beundre. Samtidig som han satte territorialsystemet istedet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
