Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Gomperz: Aristoteles og hans nyopdagede skrift om athenernes statsforfatning - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
for gentilsystemet, berøvede han det dets giftige braad. De flekker eller
demer, der blev forbundne til en phyle, skulde ikke være helt igjennem
stedlig sammenhængende. Dette sidste var os vistnok før bekjendt i sin
store almindelighed; men det system, som laa til grund for denne
gruppering, var forblevet os ubekjendt. Hele landet — saa erfarer vi nu —
blev delt i tre regioner: hovedstadsregionen, mellemregionen og
søregi-onen. Enhver af disse blev inddelt i ti underafdelinger, trittyer kaldet,
af hvilke der altsaa idethele var tredive, og som hver igjen omfattede
flere demer. Af tre trittyer — en af hver region — dannedes da
ved lodkastning en af de ti phyler. Saaledes samlede hver phyle
inden sin midte baade gammelborgere og 11 yborgere, saavelsom folk
fra de forskjelligste landsdele og repræsentanter for de forskjelligste
interesser. Paa denne maade seirede statsenhedens tanke sluttelig
over enhver særpatriotisme.
Denne opbyggelse af en statsenhed af borgerforbund, der
manglede en sluttet territorialbasis, er en af de vidunderligste politiske ideer,
som nogensinde er sprunget af en menneskehjerne. Den forener i sig
baade centralisationens og føderalismens fortrin. Den vækker og nærer
kappelysten, som gavner almenvellet, mens den bogstavelig talt drager
jorden under fødderne paa de sphttende tendenser.
Den saaledes til seier bragte enhed var paa ingen maade en stiv
og stram centralisation, der opslugte de snevrere kredses
selvstændighed. Statsvæsenet var endnu rigere forgrenet end før, og ethvert af dens
lemmer var gjennemstrømmet af kraftigt liv, der paa en gang
tilfredsstillede de praktiske og de aandelige behov. Det religiøse saavelsom
det materielle fællesskab slyngede sit sammensluttende baand om de
store saavelsom de smaa korporationer. De fælles festglæder,
saavelsom sameie- af helligdomme, grundstykker, bibliotheker o. 1. bragte
medlemmerne af phylerne og demerne hinanden nærmere og herfra
ud-straalede en varme, der er beslegtet med familiefølelsen, og som
grækeren heller ikke i det offentlige liv kunde undvære.
Ogsaa som organer paa belstaten, som hjælpere i den politiske
arbeidsdeling tilfaldt der stammerne en vigtig rolle. At noget lignende
ogsaa gjælder demerne, var noget, eier før ikke var bekjendt i sin
fulde udstrækning. Vistnok vidste for længe siden enhver, som vilde
vide det, at der paalaa demerne andre og høiere opgaver end kontrollen
med borgerrullerne. De valgte lovgivningskommissioner, en
kjendsgjerning, der utvetydig fremlyser af en bevaret folkebeslutning. Naar
den klassiske filologi har overseet dette, saa er det, fordi dens sands
ikke har været elastisk nok til at føie sig efter athenernes smidige
aand, der har forstaaet at benytte de mest forskjelligartede midler i
de forskjellige formaals tjeneste. Valg af den samlede befolkning,
valg i phyler, valg i demer, blanding af valg og lodkasting, og
endelig den rene lodkasting istedetfor valg der, hvor ansvaret ikke fordrede
nogen fagdannelse, men hvor det bare kom an paa energisk at gjøre
masserne delagtige i statslivet, gjennemsyre denne med selvfølelse og
almenfølelse og at mildne paa ulemperne ved et majoritetsherredømme,
— alt dette har bestaaet i den attiske ståt, ikke blot efter hinanden,
men for størstedelen ved siden af hinanden og har leveret et samlet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
