Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Gomperz: Aristoteles og hans nyopdagede skrift om athenernes statsforfatning - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
harmonisk resultat. Men dette, at demerne var valgkorporationer for
lovgivningskommissioner passer paa det nøieste ind i rammen af de
talrige indretninger, som tjente til at omgive lovgivningen med alle
tænkelige garantier mod pludselig omstyrtning og partiensidighed, og
som kun linder noget tilsvarende i de bestemmelser, der angaar
for-fatningsrevision, i de nordamerikanske enkeltstater. I demevalget havde
vi, hvad man i vore dage kalder scrutin d’arrondissement i
modsætning til scrutin de liste. Scrutin de liste gjør minoriteten stum.
Man tænke sig et extremt tilfælde: et lands samtlige repræsentanter
vælges efter en liste; her kan det ske, at det ene af de to partier,
der kjæmper om magten, indbefatter halvparten af borgerne, som da blir
fuldstændig urepræsenteret. I en antik fri ståt kunde man tænke sig
et endnu yderligere tilfælde. Thi det ene af de to partier kunde rent
tilfældigvis møde op paa hovedstadens torv talrigere end det andet; og da
de besiddelsesløse, bevægeligere og radikaltsindede befolkningselementer
altid har en tendens til at strømme til de store byer, forstaar man let,
hvilken fare det gjaldt at forebygge. Saa erfarer vi da ogsaa nu, at
beskyttelsen af minoriteten fandt sted i en meget videre udstrækning,
end man ’ hidtil kunde ane. Arkonterne blev efter Kleisthenes’s reform
udnævnte ved lodkastning blandt kandidater, der var udpegede af demerne,
og at demerne i den epoke ogsaa har dannet valgkorporationerne for
talrige andre embeder, forsikrer Aristoteles os udtrykkelig om. Denne
ordning er imidlertid heller ikke uden sine skyggesider, — de lokale
interessers altfor store overvegt og fremfor alt den større lethed,
hvormed bestikkelser øves i mindre valgdistrikter. Og disse ulemper har
derfor ogsaa trængt distriktsvalgene mere og mere i baggrunden og
svækket demernes betydning, blandt hvilke der jo ogsaa fandtes endel
rotton boroughs, til gunst for hovedstaden.
Til de af Kleisthenes skabte institutioner hører ogsaa den
vidtberømte forvisning ved potteskaar, ostrakismen. Den tid er forbi, da man
i den anledning deklamerede om det atheniske folks utaknemmelighed;
disse deklamationer var især grundede paa det vrængebillede, som den
senere oldtid har udkastet af denne indretning. Dens egentlige væsen er i
hovedsagen bleven klargjort af Grote. Det var en-sikkerhedsventil,
som aabnede en udvei for partilidenskabens dampoverskud; en
nødhjælp i en tidsalder, hvor statsmagten endnu ikke hvilede paa
tilstrækkelig fast grundlag, en nødhjælp, som man meget træffende har
sammenlignet med udvisning af monarkiske prætendenter. Kun et
grelt tilfælde modsagde det samlede billede, vi endelig havde vundet
af denne institution: den af Plutarch berettede ostrakisme af den
lærde musiker Danion, en samtidig og ven af Perikles. Men „jeg
kan gaa med paa alt, naar man bare ikke kalder Plutarch en
historieskriver". Dette ord af Alexander von Humboldt, som man saa hyppig
mindes om, naar man sammenligner Aristoteles’ og Plutarchs
beretninger, gjør man ret i at huske paa ogsaa i denne sammenhæng.
Kleisthenes var grunderen af det atheniske demokrati. Han har
dog ikke saa meget udvidet folkerettighedernes kreds, som han liar
udvidet den masse af folket, der blev delagtig i disse rettigheder.
Paa den af ham anviste bane har „demos" skredet frem, men meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
