Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X.: Mit reisefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Han saa op paa mig med et ondskabsfuldt blik.
Nei det gjør De ikke, sagde lian koldt, og holdende mig
fremdeles fast med den høire haand, ståk han atter den venstre
langsomt, næsten som forsigtigt ind i brystlommen, og i samme øieblik
Høi det mig som et lyn gjennem hjernen:
Det er et vaaben, han gjemmer derinde.
Jeg ved ikke, hvad som bevirkede, at dette netop da først
faldt mig ind; jeg havde alt seet den samme armbevægelse de
utallige gange i det sidste forløbne døgn, den havde jo endog vakt
min nysgjerrighed i den grad, at jeg forgjæves havde forsøgt at
gjætte, hvad det vel kunde være. Muligens kunde det være den
bestemte næsten kommanderende tone, hvori han netop havde
svaret mig, som bragte mig til at tænke saaledes. Nok er det, nu
først faldt dette mig ind, men i samme øieblik tanken havde jaget
mig gjennem hjernen, sad ogsaa det fast derinde som -et
forfærdeligt faktum:
Du sidder sammen med en gal mand! Rører du dig kan han
skyde dig en kugle for panden, før et menneske kan tænke paa at
komme til hjælp! Nu forekom dette mig saa soleklart, saa
selvsagt, at det forunderlige kun var, at det ikke tidligere var faldt
mig ind. Og jeg kjendte, hvordan jeg vekselvis blev kold og varm,
mens tankerne som en flok forskræmte fugle maalløst flaksede mig
rundt i hovedet.
Du maa se til at blive rolig, ganske rolig, mumlede jeg hen
for mig. Du faar prøve at finde paa noget, saa han slipper dig
med det gode, og mine øine søgte uvilkaarligt salondøren. Jeg
lyttede. Det forekom mig som jeg hørte en svag mumlen af
menneskestemmer; det maatte være mandskabet forud. Kunde da
ikke en af dem have et ærinde her ind i salonen? Selv om jeg
raabte noksaa høit, vilde det neppe høres gjennem tummelen der
forud og desforuden, før de kunde komme hid ... Jo jeg havde
rigtigt stelt mig godt, inderlige, absolutte fæ der jeg var. Jeg
merkede, at jeg var for forskrækket til engang at kunne skjelde mig
selv rigtig ud, og lod derfor være. Mon kapteinen ikke snart
skulde komme ombord? Hvad var klokken? Jeg huskede, jeg
netop havde haft den fremme, følte mig sikker paa, at jeg ogsaa
havde seet paa den, men hvad viserne havde pegt paa, det var
fuldstændigt slettet ud af hukommelsen. Og tage uret op paany,
det turde jeg ikke; det kunde let irritere ham. Dampskibsuret?
Det viste seks, stod altsaa, selvfølgelig! Hvem har seet et
dampskibsur gaa eller gaa rigtig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
