Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X.: Mit reisefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
Saadan gik nogle minutter, kanske var det blot sekunder, lange
nok var de iethvertfald; saa begyndte lian igjen.
Har De aldrig selv tænkt Dem en mulighed af, at De kunde
blive syg, sindssyg mener jeg?
Det var, som om jeg langt, langt ude i horisonten saa et
lyspunkt, en udvei. Om jeg nu forsøgte at gaa ind i hans tankegang!
Det vilde berolige ham. Og jeg begyndte at lyve alt, hvad jeg
aarkede.
Jo, undertiden har jeg haft en følelse deraf.
Virkelig! Han slåp ivrig min arm. Ser man, det hjalp; det
gjaldt kun at være rolig og behersket, saa var der ingen fare paa
færde, og jeg aandede atter lettere.
Men han fortsatte: Fortæl mig mere derom; det interesserer
mig uhyre. Jeg følte lians stikkende øine stivt fæstede paa mig.
Ja, sagde jeg langsomt, det kan stundom komme over mig . . .
Hvad fan’ skulde jeg ogsaa tinde paa. Det vil sige, jeg synes at
kunne merke . . .
Naa! Sagde han spændt.
Det vil sige, jeg kan have en følelse af, at der er en streng,
livsstrengen, inde i min hjerne, som er bristefærdigt spændt. Bare
lidt til, og den springer.
Og da det forekom mig, at dette i farten var et ganske godt
paafund og maatte gjøre lykke, vedblev jeg at udmale, hvordan
det føltes; og jeg slog ud med armene og gestikulerede vildt.
Naa! Afbrød min kontrapart mig pludselig. Det er slettes
ikke saaledes, og han kastede sig atter slapt bagover i sofaen.
Jeg følte mig uvilkaarligt skamfuld, næsten som en skolegut,
der blir grebet i fusk og standsede øieblikkelig min tale og
skottede ængstelig hen paa ham.
Han sad fremdeles med den venstre armen inde i brystlommen.
Den, som bare sikkert vidste, hvad han havde derinde! Noget var
det, det var sikkert, og tegnebogen var det altsaa ikke. Neppe
heller en almindelig pakke med papirer; frakken faldt ikke saadan.
Det forekom mig ogsaa som om hans fingre krummede sig 0111
noget. Mon revolverkolben ?
Hvis han intet vaaben havde, hvem kunde saa være stærkest
af os? Han saa ikke noget videre kraftig ud; men nogen kjæmpe
var ikke jeg heller. Desuden faldt det mig ind, at jeg havde
læst et eller andet sted, at vanvittige, der kommer i effekt stundom
kan fremvise noget rent fænomenalt i retning af styrke.
Næh! Det er slettes ikke saadan, gjentog han, øiensynlig høist
misfornøiet.
Jeg forsøgte at mande- mig op: Jasaa, De tror ikke paa, hvad
jeg fortæller; da er det vist bedst, at vi afbryder samtalen, og jeg
gjorde en bevægelse som for at reise mig.
Med et sprang sad han igjen opreist foran mig. Jeg følte
mig overbevist om i næste øieblik at se ind i en revolvermunding
og knyttede hænderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
