Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X.: Mit reisefølge - G. Armauer Hansen: Unitarismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
som havde anelse om, at han havde nogen saadan; ellers vilde de
selvfølgelig have taget den fra ham. Og der blev anstillet de mest
minutiøse undersøgelser, angaaende hvor han havde faaet den fra;
det skulde enda være et ekstra fint vaaben, har jeg ladet mig
fortælle. Men det var forgjæves; tilslut fandt man ingen anden
opløsning paa den gaade, end at han maatte have havt
vaa-benet i lang tid. Ivanske, sluttede kapteinen og lo lunt, har De
en hel aften, uden at vide det, siddet sammen med en gal mand
med en lad revolver til legetøi?
Ja kanske! X.
Unitarismen.
Da jeg for nogle aar siden talte med en unitarier om hans tro
og bekjendelse, og han havde forklaret disse for mig, udbrød jeg:
„Ja men dette er jo ikke kristendom." — „Jo, svarede han, det er
netop den sande kristendom; den, der har forkvaklet og
forfusket-kristendommen, er apostelen Paulus." — Med de begreber, som jeg
fra barndommen af og fremover havde faat om denne lære, maatte
jeg naturligvis steile ved en saadan ytring, men jeg indsaa ogsaa, at
der maatte være noget, som jeg ikke havde forstaat af mandens
udlægning, og for at faa besked herpaa gav jeg mig til at holde
Kristofer Jansons „Saamanden", som jeg siden har læst med stadig øget
interesse.
Saa hændte det mig ifjor sommer, at jeg traf en elskværdig ung
prestefrue, der talte stygt ondt om Kr. Janson og blandt andet
berettede en, kanske to eller tre (jeg har en daarlig hukommelse for
sligt) egte sladrehistorier om ham. Hun blev jo noget forbauset, da
jeg sagde, at Kr. Janson efter mit kjendskab til ham fra skole- og
studenterdagene var noget af det reneste, kjærligste og barnligste,
jeg havde truffet paa i mine dage. Presten, hendes mand, fik jeg
desværre ikke tag i, jeg vilde gjerne have sagt ham, at det neppe
kunde ansees som en kristelig gjerning at forgifte sin hustrus sjæl
med slige anskuelser om .en mand, der kjæmper ærligt og varmt for
sine anskuelser, selv om disse ikke stemmer overens med den
ortho-dokse norske lutherske kirkes. Det kan være vel nok, at det sker i
den bedste mening og i oprigtig bekjendelsesiver, men kjærligt er det
ialfald ikke. Jeg anser det som givet, at der er mange af vore
orthodokse prester, der behandler Kr. Janson og unitarismen paa lig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
