Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X.: Mit reisefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
nytte det? Eller var det hele kun et foster af min opskræmte
fantasi, nervøs og let pirrelig som jeg dengang var? Efterhaanden
som tiden gik og minderne om hin aften afblegedes, blev jeg dog
mere og mere tilbøielig til at antage, at min indbildningskraft
havde løbet løbsk med mig, og tilslut tænkte jeg kun derpaa med
et lidet svagt smil, et saadant som man altid overlegent skjænker
minder om fordums dumheder.
Saa vilde tilfældet, at jeg adskillige aar senere atter kom til
at reise med Kong —, kaptein Hwaser. Idetsamme jeg traadte
ind i salonen igjen, stod atter hin aften lyslevende for mig. Jeg
kunde ikke modstaa fristelsen, jeg maatte lien og sætte mig i
samme krog igjen, og for hver gang, jeg gik ind og ud, kunde jeg
ikke lade være at sende den et fortroligt blik.
Senere paa dagen mindede jeg i samtalens løb kaptein Hwaser
om, at jeg havde tilbragt en juleaften ombord hos ham.
Det hører vel ikke til Deres behageligste minder, sagde han
leende. Jeg studsede uvilkaarlig, men han fortsatte uden at lægge
mærke dertil.
Dampskibssaloner pleier ikke netop at mindes med videre
taknemlighed.
Jeg reiste dengang, fortsatte jeg, sammen med en agent Stahr,
fra Kristiansand tror jeg; De skulde ikke vide, hvor han er bleven af.
Kaptein Hwaser trak paa skuldrene. Jo saa gu’ ved jeg det;
jeg havde ham selv ombord, dengang han blev transporteret til
Graustad.
Blev han gal?
Ja forundrer det Dem, han var da rar nok dertil, skulde jeg
mene; desforuden skulde nok sindssygdom ligge til slegten.
Kapteinen standsede lidt op, saa fortsatte han.
Nei det, der var det forunderligste derved, det var ikke, at
han blev gal, men det var noget ganske andet.
Stahr havde en datter, rigtig en kjæk og bra pige var det,
men da lian saa blev mere og mere underlig, vilde familien have
hende til at flytte hjemmenfra. Det vilde hun ikke, og saa maatte
de lade sig nøie med, at der blev leiet en voksen mand, der under
navn af tjener altid skulde følge Stahr og passe paa ham. Aa ja!
Dette gik nok bra en tid, men saa en dag hjemme hos ham selv,
var han pludselig bleven rent rasende, havde skreget op til datteren,
hun var da alene med ham i stuen, at hun skulde tage bort de
øinene, og da hun selvfølgelig blev svært forskrækket og hellerikke
skjønte, hvad for øine han snakkede om, havde lian formelig gaaet
berserkergang og pludselig trukket op af lommen en revolver . . .
En revolver!
Ja for fanden netop, og lad var den ogsaa viste det sig senere
ved nærmere undersøgelse. Gud ved, hvordan det kunde liave endt,
hvis ikke tjeneren ved larmen var kommen til og havde faaet ham
slaaet vaabenet af haanden. Saa blev han selvfølgelig straks sendt
til Gaustad og der skal han nok enda være, saavidt jeg ved.
Men det rare var igrunden denne revolveren, fordi der var ingen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
