Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Armauer Hansen: Unitarismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
at der i dette ikke er spor af reaktion, men fuld udviklingsdygtighed.
Den eneste nødvendige forudsætning for at være religiøs er den, at
man tror paa en Gud, og livad man saa end arbeider med, saa
arbeider man i menneskehedens tjeneste for at udvide og rense dens
gudsbegreb og saaledes bringe den guddommen nærmere. Religionen
blir saaledes ikke nogen hindring for fremskridt, men selv fremskridt.
Fremdeles blir den fuld frihed; den binder ingen til at holde paa
nedarvede forestillinger, tvertom byder den enhver at bruge sin frie tanke
efter evne for ved dens hjælp at fremme vor indsigt i Guds
verdens-ordning. Det siger sig selv, at unitarismen ikke føler sig bunden til
at dyrke jødernes grumme og hevngjerrige herre Zebaoth, og at den,
idet den hylder den frie tanke, heller ikke føler sig bunden ved den
ældre skriftfortolkning. Særligt gjælder dette dens opfatning af Kristi
personlighed; han er ikke Guds søn anderledes, end vi alle er det, det
vil sige han var et menneske, men et menneske, der paa en
enestaaende maade hævdede kjærligheden som det eneste gyldige, saavel
i sin tale som i sine gjerninger. Han var den største revolutionær,
som verden har havt. Derfor blev han ogsaa korsfæstet, og
korsfæstet vilde en ny Kristus ogsaa blive nu for tiden; thi den fordring,
som kjærligheden stiller til os med hensyn til vore handlinger, har vi
saa langt fra naaet at opfylde, at vi meget mere kun har at øve os
altid og altid for om muligt kun nogenledes tilnærmelsesvis at ligne
forbilledet Kristus. Dennes død er kun en martyrdød, ingen forsoning
for vore synder; dette vilde ha været som at rette smed for bager.
Det er umoralsk og barbarisk at lade et andet menneske lide straf
for en selv, og desuden unyttigt. Intet menneskes brøde kan blive
ugjort eller dets sjæls skyldbevidsthed udslettet derved, at en anden
lider straffen for brøden. Denne opfatning er kun en levning af
begrebet om straf som en hævn over brøden. Dette er lige
nedværdigende for den, der udøver hævnen, som for den, hvem den gaar ud
over. Desuden er det umoralsk og nedbrydende for synderen, at han
skal kunne skyde sig ind under en andens fortjeneste for at undgaa
den nødvendige følge af sin synd, og andet er ikke straffen. Som
enhver anden ting i verden har sine nødvendige følger, saa ogsaa
vore handlinger; om disse nødvendige følger er af den art, at de
kommer ind under vore sociale straffebestemmelser eller ei, er
forsaavidt ligegyldigt, som de aldrig udeblir. I det hele er Guds
verdens-styrelse ikke af den art, at han griber umiddelbart ind i menneskenes
skjæbne, men menneskene er sin egen lykkes eller ulykkes smed.
Øves der en ond gjerning, saa er det hverken Gud eller djævelen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
