Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Armauer Hansen: Unitarismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
der foranlediger den, og heller ikke, om der øves nogen god gjerning;
alt er menneskets eget veidc.
De orthodokses kjærlige Gud har været kjærlig paa den maade,
at han skabte mennesket slig, at det maatte spise af det
skjæbne-svangie æble, hvilken gjerning bragte det og alle dets efterkommere
forbandelse og senere ophold i helvede. Man vil ikke kunne sige, at
det var menneskets egen ondskab, der bragte dette resultat, thi det
vilde være det samme som at sige, at den almægtige Gud ikke havde
kunnet skabe mennesket anderledes end saa ondt, at det maatte
forbryde sig saa snarligt, at alle dets etterkommere derfor maatte brænde
i den evige ild. Man kunde vel fristes til at anse Gud for lidt eller
meget ondskabsfuld efter denne gamle historie om Adam og Eva.
Han frister dem med deilige og appetitvækkende æbler, og de falder
som to smaabørn ganske naturligt for fristelsen uden selvfølgeligt at
have anelse om, at faldet skal have saa skrækkelige følger. Jeg
antager, at ingen af os, hvis vi havde magten dertil, vilde straffe et af
vore børn saa grusomt for en lignende ulydighed; men man betænker
sig ikke paa at lade den alkjærlige Gud være saa grusom. Saa senere
i tidens fylde forbarmede den kjærlige Gud sig over den faldne
menneskehed og sendte sin søn til dens frelse; den blev da frelst med
det resultat, at som skrevet staar „mange er kaldede, men faa er
udvalgte", det vil sige med andre ord, at mesteparten gaar til helvede
fremdeles; jeg tilstaar, at det for mig er noget vanskeligt at faa tag
i, hvori denné kjærlighed bestaar.
Unitariernes Gud er kjærlig paa en anden maade. Jeg ved ikke,
om unitarierne holder paa sagnet om Adam og Eva, men jeg tror det
ikke; jeg antar hellere, at de ingen bestemt lære har om menneskets
tilblivelse, og at de derfor er villige til at antage hvilkensomhelsfc
videnskabelig oplysning herom. De virkeligt eksisterende forhold er
hovedsagen, nemlig en blanding af gode og onde mennesker og
hvorledes Gud forholder sig til disse. Hans kjærlige mening og vilje er,
at de alle i sin tid skal forenes med ham i en lykkelig og syndefri
tilværelse. Der maa altsaa være et liv efter dette, men kun et liv,
hvori opdragelsen til hint samliv med Gud fortsættes, om den ikke
blir fuldbragt her paa jorden. Der er intet saa grusomt som en evig
pine, hvad der er uforeneligt med troen paa en alkjærlig Gud.
Unitarierne indbilder sig ikke, at de ved, hvorledes Gud liar ordnet livet
efter dette og den i dette fortsatte opdragelse, men de tror, at Gud
har ordnet det viseligt i overensstemmelse med sin kjærlighed, og de
mener, at den eneste rette maade at forberede sig herpaa er den, her
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
