Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Armauer Hansen: Unitarismen - Gaston Dechamps: Det religiøse maleri paa salonerne i 1891
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
saa megen kjærlighed til det gode, at denne og ingen frygt for evig
straf kan blive drivijæren for deres arbeide for at komme til Gud.
Og denne Gud er ogsaa kun ene og alene om herredømmet over
verden; der er ingen djævel, og Gud er alene kjærlighed overfor
menneskene; han lar dem raa sig selv i dette liv, og fuldbringer de ikke
sin opgave her, saa sætter han dem efter døden under saadanne
forhold, at de kan gjenindhente det forsømte, og med sin
taalmodig-hed aflader han ikke at byde dem ledigheden, før de formaar at hæve
sig op til ham.
Den er altsaa betydeligt afvigende fra vor orthodokse kirkelære;
dog er den, som man vil have set, ingen vantro i den betydning, at den
forkaster al tro, og fortjener derfor neppe det anathema, som vore
prester lyser over den og dens forfægtere. Det tør vel neppe nægtes,,
at vor kristne tro for tiden i mange stykker stemmer lidet med
menneskehedens standpunkt forresten, og det synes mig derfor rimeligt,
om man tog en ny udforming af kristendommen under lidt alvorlig
overveielse. Jeg tør da trygt anbefale at læse Kr. Jansons „Saamanden".
Man har i udgiverens personlighed borgen for, at man faar god læsning,
hjertevarme ord og intelligent fortolkning. Man faar udgiverens fulde
personlighed med ved læsningen, og det er efter mit skjøn altid en
stor fordel, naar man vil sætte sig ind i et spørgsmaal.
G. Armauer Hansen.
Det religiøse maleri paa salonerne i I89I.1)
Det vilde være indiskret at spørge om, hvad der foregaar i de
malere, der i vore dage fortsætter med at fremstille episoder og scener
fra den kirkelige historie. Har de hengivet sig til bøn, før de
komponerede sine billeder? Har de, ligesom Fra Angelico eller St. Lucas
været grebet af et slags henrykkelse, naar de saa frelserens skikkelse
lidt efter lidt skride ud af mørket, straalende i sin glorie? Man tør
vel tvile paa det uden derfor at afsige nogen overilet dom. Og dog
er det sikkert, at to eller tre af de hellige billeder, der er udstillede
paa Marsmarken og i Champs-Elysées virkelig magter at vække religiøse
følelser i os. Se paa Menneskets søn af Skredsvig og Maria
J) Revue bleue, 20de juni 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
