Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gaston Dechamps: Det religiøse maleri paa salonerne i 1891
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Magdalena af Ed ei felt. Disse to malere fører os langt bort fra
Nazareths slette og Galilæas kjølige kilder. Den ene fører os ind
paa de fugtiggrønne marker i en norsk dal, midt ind imellem en liden
flekkes træhuse med bløde fjelde i baggrunden: menneskenes søn er
kommen for at besøge bygdens godtfolk; han er klædt som de i
arbeidsdragt og bærer stort, grovt klippet skæg, som giver hans milde
ansigt en vis ryhed. Markarbeidere kommer til ham, fortæller om al
sin møie og beder om trøstende ord. Man bærer syge hen til ham
paa baarer og i senge. Han lægger sin haand paa de smaa børns
pander. Til hans ære har man belagt jorden med nye aaklær; en
gammel kone kommer ud af sit Ims og opstiller blomsterpotter der,
hvor han gaar forbi. Bønderne tager hatten af hovedet, naar de taler
med ham. Denne mand, hvis komme gjør hjerterne glade, er ikke
Jesus fra, Bethlehem; han er ikke født juleaften i en stald. Det er
snarere den evige Kristus, Messias, gjenløseren, hvem alle
aarhundreder venter paa, og som ogsaa vi trods vore skeptiske miner og
let-kjøbte spot venter paa mere end nogensinde. Men jo mere man
betragter denne frelser i bluse desto mere overbevist bliver man om, at
det bliver vanskeligere og vanskeligere at være evangeliets budbringer
i verden. En apostels stilling er for tiden næsten en umulighed, og
de modige mænd, som i de sidste tider har indladt sig paa at grunde
en religion, har nok faaet føie, hvad det vil sige. Hvorledes skal
man finde et middel til at tale til de store masser? Hvor skal man
prædike? Defsom man med et frækt bedrageri nøder folk til at høre
en opbyggelig tale paa et eller andet sted, hvor de samler sig, i
theatret eller en koncertsal, saa anklages man for at mangle alvor.
Og hvad angaar den landlige trøster, som Skredsvig fremstiller for
os, saa har jeg mine tvil om virkningerne af hans mission. Tæt ved
ham staar tre personer i lange frakker og taler med en vigtig mine:
det er uden tvil bygdens lærer, prest og læge. Man behøver kun at
se paa deres høitidelige holdning for at komme paa det rene med, at
de er ham fiendtlige, og at de i „oplysningens" navn spotter over de
ringes og ydmyges naive tro. Dersom tømmermandens søn fuldfører
sit arbeide og fortsætter sin vei, kan De være forvisset om, at
boulevardkronikørerne vil finde, at han ser ud som en mystisk mekanikus,
at mange folk vil le af vitsen, at politiet vil arrestere ham som
vagabond, at loven vil forfølge ham for kvaksalveri, at han vil dø i et
hospital efter mange lidelser, og at hans historie vil blive fortalt de
medicinske studerende som et sjelden tilfælde af religiøst hysteri.
Edelfelt har ikke villet lede os ind i saa trøstesløse drømme;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
