Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gaston Dechamps: Det religiøse maleri paa salonerne i 1891
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
des legeme? Den ensomhed, hvori maleren med hensigt har placeret
sine to figurer, fjernelsen af enhver uvedkommende detalj gjør det
umulig for os et øieblik at unddrage os fra dette gustne legeme og
dette forpinte ansigt og bidrager til at gjøre indtrykket endnu
sterkere og mere tragisk. Jeg giver min følelse, for hvad den er værd,
skjønt jeg er sikker paa, at den vil blive benegtet af dem, der har
seet paa dette sorgens billede gjennem lupe og maalt dette dystre
drama med passer.
Nogle malere har læst La vie cles Saints og har fortalt os, hvad
de har læst. Blandt dem er Gr er vai s, der vandt salonens store pris
iaar; han har i sit billede „De hellige Mariaer" gjengivet følgende
simple sætning: „De blev kastede næsten nøgne i en baad uden ror
og aarer og landede ved et vidunder paa Provences strand". Baaden,
en antik fiskersnekke, som er omhyggelig dekoreret i stilen, flyder
mellem sivene paa de lunkne, træge bølger, der kaster en mat afglans
under en tør himmel. De tre helgeninder er næsten, ja man kan
gjerne sige ganske nøgne, og denne ulykke synes ikke at genere
dem, tvertimod. De er ganske vist aldeles alene i det umaadelige
rum, og stranelmaagernes gjennemtrængende blik kan jo ikke genere
deres blufærdighed. Men naar de er alene, hvoraf kommer det da,
at den yngste, hun som sidder længst bag i baaden og som er saa
vakker, smiler til os med saadan ynde og en saa koket, jeg tør gjerne
sige en saa parisisk bøining af legemet? Hun berører lettelig det
blaa vand med spidsen af sin rosenrøde fod som for at prøve, om det
er varmt nok.
Som Rochegrosses Babylonierinder aner hun, at vi ser hende; der
er lidt diablerie i den freidighed, hvormed hun viser sig ganske en
face og i den tilstaaelse, hun gjør os om sin skjønhed. Dette billede
er vakkert, og man kan ikke fri sig, at disse helgeninder er lidt
hedenske, selv om man gaar med paa, at det foregaar i Sydfrankrige
et par skridt fra Marseille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
