Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gaston Dechamps: Det religiøse maleri paa salonerne i 1891
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
I en blomstrende have, nogle skridt fra en flekke, hvor nogle
meget dydige bønder staar og arbeider, sidder St. Geneviéve i
græsset og taler til tre unge prinsesser, som danner en cirkel af tre unge
ansigter om hende, og hun siger til dem mange ting, som er fuld af
dyd og fornuft. „Efter forfølgelsens storm" staar der i la Vie de
Saints, „var der atter kommen fredens dage; man talte kun om
Geneviéve og hendes aabenbare hellighed. Hun var gjenstand for de
ligegyldiges nysgjerrighed, de sande troendes ærbødighed, og fra alle
kanter kom man for at se Herrens udvalgte og tale med hende;
hendes skjønne og straalende aand udfoldede sig i blomst midt imellem
de merovingiske jomfruer, hvis hoved, hjerte og mønster hun var.
Alle trængte sig om vor helgen for at lære af hende og- opbygges
ved hendes eksempel." La lire, der har ladet sig inspirere af denne
tekst, har i sine unge „merovingiske jomfruers" blonde ansigter og
blaa øine givet et straalende udtryk for skjøn jomfruelig dyd og en
barnlig, from munterhed. Man kommer foran dette billede at tænke
paa de gamle romancer og pastoraler, hvor troubadurerne i nogle faa
ord tegnede de unge piger med de straalende ansigter i den lyse
morgenrøde.
Det middelalderske Italien, hvor nogle af vor tids fineste sjæle
gjerne søger hen, har bedaaret og tiltrukket Chicolot og Lafon.
Den ene fører os ind i en nøgen og kold celle, hvor den hellige
Katharina af Siena ligger udstrakt paa en daarlig halmmatte og dør,
allerede omsvævet af himmelsk lys. Den anden fører os til duftende
hauge, mellem hække af hvidtorn, paa marker, eier er ganske hvide
af margueriter, mellem æbletrær, hvor vaaren har kastet sin
blomstersne. Englene ser lykkelige ucl og kurrer og kvidrer af hjertens lyst;
blomsterne synes at tale meel hinanden og sige goddag til de
forbigaaende; trærne gjør hinanden forstaaelsens tegn og synes at holde
os tilbage med sine grene for at hviske os noget i øret. Vi er heller
ikke i noget almindeligt paradis, der er om os en duft af hellighed.
St. Franciscus af Assisi spadserer hver morgen paa disse stier, hvor
det regner med soldraaber gjennem trærne. Der kommer han.
Pludselig falder han paa knæ. Han har et syn, clet hænder ham ofte.
Fattigdommen har vist sig for ham i en brun, sønderrevet kappe og et daarlig,
sort brød under armen. Imellem himmel og jord flyver to ganske hvide
straalende engle med palmer og liljer i hænderne. Jeg foretrækker
dette billede for Von Stettens, der fører os til Fiesolo bare for at
vise os nogle tykke og fede, forspiste munke, der sidder og siger
daarlige vitser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
