Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Max Müller: En indisk barnehustrus historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
os muligheden, af livad vi mener med kjærlighed mellem månd og
kvinde, hos børn i ti- eller tolvaarsalderen. Men naturen er vidunderlig
mild, selv mod dem, der synes os at være døv for dens tydeligste
vink. Der er noget saadant som erotisk hengivenhed selv blandt
børn, og netop det, at lidenskaben her er ganske udenfor, omgiver
disse forhold med en ynde, som er ukjendt senere i livet. Naar nu,
hvad vi erfarer af nogle af vore største mænds biografier, den slags
barneforelskelser ikke er uhørte blandt os selv, hvorfor skal vi da
være saa vantro ligeoverfor muligheden af en ren kjærlighed mellem
børn under Indiens varmere himmel? De, som har levet meget
mellem smaabørn, kjender den kjærlighedens henrykkelse, hvormed nogle
af dem hænger ved sine mødre, søstre eller brødre, eller et eller
andet smukt barn blandt sine bekjendte. Der kan udentvil være
børn, som er istand til den mest brændende hengivenhed, af og til
ikke ublandet med bitter jalousi. Og saa maa vi huske paa, at i
Indien koncentreres en ung piges hengivenhed fra begyndelsen af mod
en eneste gjenstand, uden at spredes og uden at narres ved tidlige
skuffelser. En egtemand antages, selv om lian bare er en gut, af
den unge brud, som vi har at antage forældre, søstre og brødre.
Hvorledes det nu gaar, saa er han hendes for dette liv og det næste.
Himlen har villet det saa. En egtemand blir ikke valgt, han blir
givet, og at afslaa en saadan gåve synes dem ligesaa unaturlig, som
det vilde synes os at ville fornegte forældre og søskende. Indfødte,
som idetheletaget indlader sig paa at tale om sit hjertes mysterier,
taler med heinykkelse om sin barndoms og barnlige kjærligheds dage
som den mest velsignede tid af hele sit liv.
Det er vanskelig at løfte paa det slør, der dækker over al den
lykke, og utvilsomt ogsaa over al den elendighed, som findes i en
hindufamilie. Det er rent undtagelsesvis, at dette slør fjernes, saa vi kan
faa indblik i et egteskabeligt livs helligdom. Et saadant tilfælde
indtraf for ikke længe siden ved Srimati Soudamini Ray’s død; hun var
gift med Babu Kedar Nath Ray, et af de mest fremragende
medlemmer af Brahmo Sam aj. Men lad os ikke bryde os om disse
lange og klodsede navne, de kan skjule menneskesjæle, der er ligesaa
enkle, rene og brave som nogen af dem, vi kjender under navne, der
er os mere fortrolige. Lad os kalde hende Srimati, som betyder den
velsignede, eller Soudamini, som betyder lynglimt, og lad os høre,
hvilket straalende lys hun kastede om sig paa sin korte løbebane, og
hvilken velsignelse hun var for sin månd baade som barn, som ung
pige og som moden kvinde. Hun var født 1858 i landsbyen Matla
i Daccadistriktet. Jeg citerer hovedsagelig efter meddelelser, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
