Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Max Müller: En indisk barnehustrus historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
fremkom i indiske aviser nu lige efter hendes død. Som barn,
fortælles det, hang hun altid mest ved sin bedstefader og foretrak hans
selskab fremfor alle andres. Hun havde kun faa legekammerater,
men de, som éngang var hendes venner, forblev det for hele livet.
Hendes fader var fattig, men saa glad var han i sin lille datter, at
han gav hende en ny klædning hver søndag, indtil hun blev gift.
Det skeede, da hun kun var ni aar gammel og hendes egtefælle var
dengang tolv aar. De var saa lykkelige, som børn kan være, og dog
var deres tanker optagne af emner, der i regelen kun lidet er
gjenstand for samtale mellem modnere par i England. Hvor unge de end
var, saa var de gamle nok til at tænke paa alvorlige ting. De følte
sig snart utilfredsstillede ved den gamle indiske religion og efter to
eller tre aars alvorlige tanker besluttede de at tage et skridt, hvis
vigtighed folk, som ikke kjender livet i Indien, har vanskelig for at
forestille sig. Hendes husbond sluttede sig til Rammohun Ray,
Keshub Chender Sen og andre reformatorer af den indiske religion,
■og som en trofast hustru fulgte hun hans eksempel. De opgav alt
afguderi og al ovei’troisk gudstjeneste. Deres nye tro lod sig
sammenfatte i nogle faa simple sætninger. De mente, „at i begyndelsen var
kun Grud, og at han skabte verden. Han er vis, siger de, uendelig,
god, evig, verdens styrer, alvidende, almægtig, alles tilflugt, uden
lemmer, uforanderlig, én, selv eksisterende og uforlignelig. De tror, at
ved at dyrke ham og ham alene kan de opnaa det høieste gode i
dette liv og i det andet, og at den sande dyrkelse bestaar i at elske
ham og gjøre hans gjerninger."
Dette kan synes at være en harmløs tro. Men at antage denne
Brahmos’ernes lære betød for den unge egtemand og hans hustru en
fuldstændig social fornedrelse. De kunde have vedligeholdt skinnet af
orthodoksi, mens de i hjertet hyldede disse enklere og mere oplyste
anskuelser. Det er saa let at finde paa en undskyldning for at være
orthodoks. Fristelsen var stor, men de modstod den. De familier,
som hun og hendes husbond tilhørte, indtog en fremragende stilling i
den hinduske societet; og ligesaa meget som de før havde været
elskede, blev de nu foragtede, undgaaede og udelukkede. Det, de
havde at leve af, blev reduceret til det mindst mulige, og tor at
sætte sig istand til at skaffe sig et levebrød, gik han ind i en af
regjeringens høiskoler, mens hans unge hustru maatte stelle med deres
lille husholdning.
Snart kom der en ny prøvelse. Kedars fader, som havde
fornegtet sin søn, døde ulykkelig, og den pligt at foretage Sräddha eller
begravelsesceremonierne faldt paa hans søn. At forsømme disse cere-
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
