Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Hansen: Kristiania theater 1890—91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
August Lindberg og andre fremmede direktører har altid fundet det
at svare regning at gjøre regelmæssige besøg i Drammen, hvorimod
Kristiania theater aldrig gjør den to timers jernbanetur, ikke engang
naar der er operaforestiling eller slet ingen forestilling paa grund af
operageneralprøve. Naar man ved, at Kristiania Theater for femti aar
siden, da hovedstaden var omtrent saa stor som Drammen nu, kunde
spille ind omkring 100,000 kroner, saa kan det umulig være for
sangvinsk at antage, at Drammen e n aften om ugen kunde give fuldt hus
til en god forestilling. Bergen var vel heller ikke i femtiaarene større
end Drammen nu og underholdt dog godt en selvstændig scene, saa
længe det fik beholde de gode kunstnere. 36 aftener i sæsonen med
en indtægt som af en folkeforestilling i Kristiania (600 kr.) giver noget
over 20,000 kr. Udgifterne til reiser, ophold, leie, dekorationer m. m.
kunde neppe overstige 300 kr. pr. aften eller ialt 10,000 kr., og der
blev altsaa tilovers 10,000, for hvilke der kunde gives otte
begyndergager. Jeg har ligesom en vis formodning om, at flere af vore bedste
yngre kræfter til sine tider har maattet nøie sig med endog "mindre
som begyndergage. Man kan imidlertid trygt forudsætte, at der er
stykker, som naar de i Kristiania gaar tredive gange, vil blive
forlangte en à to gange ekstra i Drammen, saa at indtægtsbudgettet vil
blive noget større end det ovenstaaende minimum.
Er først dette filialforetagende igang, vil den videre udvikling af
en fuldt selvstændig trup ikke lade vente paa sig. Drammenstruppen
vil blive begjæret i de andre store provinsbyer, Trondhjem, Stavanger,
Kristianssand o. s. v., men den vil formentlig ogsaa finde sin regning
ved at sætte bo i Kristiania og blive denne bys andet faste theater.
Det tør man vel ogsaa forudsætte, at ser provinsbyerne først, at
de har sikker udsigt til at faa nationale theaterforestillinger, da vil
deres brændevinssamlag ligesaa redebont forstaa betydningen af at
skaffe familierne adgang til en forædlende og opfriskende kunstnydelse
i de lange vintres lange aftener, som de nu, efter hovedstadens kraftige
eksempel, synes at forstaa betydningen af sommerudflugtssteder. De
vil kanske forstaa det allerede derfor, at der er en fare for
provinsbyernes udvikling, ifald de blir altfor langt tilbage for hovedstaden i
sit kulturliv, — hvis de med andre ord blir for kjedelige.
Eor øieblikket byder jo Norge fra theaterstandpunkt et
eksempelløst traurigt skue, To smaa theatre eier det ganske land, og selv de
største provinsbyer ser aldrig en norsk forestilling. Forholdet er saa
skandaløst, at „De unges Forbund" er spillet i Sibirien, men ikke i
nogen af Norges byer udenfor Kristiania og Bergen,1) undtagen kanske
— paa svensk. Naturligvis har provinsbyerne heller ikke nogen
opfordring til at bygge theatre. Den nylig nedbrændte svensk-norlandske
by Sundswall har anvendt 500,000 kr. til nyt theater, — Ibsens
fødeby, det opblomstrende, velhavende Skien nedlægger 400,000 kr. i
en kirkebygning, som engang ved statskirkens ophævelse kun blir en
Dette er ikke ganske korrekt: „De unges Forbund", saavelsom de fleste
andre stykker af det nationale repertoire, har været opført i Stavanger og
Trondhjem af de bergenske skuespillere. Red.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
