- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
330

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Zetlitz: Et utrykt digt: Skiemt og Alvor den 4de Marts 1806 - Emil Astrup: En drøm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

49.

Der smil af Ungdoms Daarligheder!
Skue ynksom paa de Uslinger,
Der troe: de og har opnaaet Hæder
Fordi de eyer Skillinger,
Som Enkers Suk, Fortrængtes Sved
Og Uskylds-Taarer klæber ved.

50.

Mens du paa stolte Ledaal nyder
Sød Løn for Flid, for Pligt, for Dyd,
Sig Venskab, Uskyld, Armod fryder
Og toner ud i Jubellyd:
Han gav os Raad og Trøst og Brød;
Velsignet Dag, da han blev fød!

En drøm.

— — — — — Jeg drømmer om et straalende, uendeligt
væld af lys. Det blænder mig ikke; begjærlig drikker mine øine
deraf, som kunde aldrig deres tørst blive slukket. Ustanselig
strømmer det ind paa mig, fylder mig, og min sjæl og mit legeme
opløses i dette lys, indtil jeg helt er bleven ét med det i al dets
straalende herlighed.

Saa samler det sig, blir fjernere, og jeg har sydens himmel
over mig. Jeg er paa Rivieraens strand. Foran mig ruller havet
glittrende i solen. Ind mod mig vælter det de blaa bølger,
gylden-ryggede, med blink som af tusen diamanter i toppenes hvide skum
jager de mod stranden i tætte rækker. Jeg skjelner dem nærmest
inde, en for en hastig kommende, langt ude trænger de paa i et
talløst, blinkende mylder, men yderst henne i horisontens rand
flyder de frem som en skinnende strøm af smeltet guld. Og
henover det blaat fremrullende, glittrende hav suser søvinden mig
imøde; den vifter mig kjølig i ansigtet og mine lunger fyldes af
dens friske, salte aande.

Jeg føler, hvorledes min sjæl aabner sig for al denne
skjønhed, og der vælder ind over mig en stor, lys glæde, en uhyre fryd,
der synger i mit indre som med et kor af tusen stemmer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free