Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvéde Barine: Ferdinand Lasalles „dagbog“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
jeg tabte de tre. Derfra gik vi til Orlandi, og derfra til Hesse, hvor
vi mødte Jacobsohn, Schesinger og Güttentag. Vi tog os to potter
kegler. Jeg vandt den første — —. Jeg spilte derpaa tre partier
med Isidore, som saa maatte gaa paa danseskole. Jeg blev igjen og
spillede med Schesinger til en silbergroschen potten. Jeg tabte tre
silbergroschen. — Da jeg kom hjem, spillede jeg ecarté med min
moder og vändt . 7 silbergroschen. Jeg spillede „halvtolv" med doktor
Schiff. Jeg vandt først meget, men tabte alt ud igjen senere." ,
Det kan man kalde en vel anvendt eftermiddag. Og saaledes
gik det hver dag trods vanskeligheder, som vilde have været
uoverstigelige for en mindre opfindsom gut. Det gjaldt først og fremst at
skaffe penge for at kunne greie tabene i spil og udgifterne paa
knei-perne. Ferdinand forsynede sin pung ved at sjakre med alt. Han
laante ud igjen bibliotheksbøger mod betaling. Han byttede med sine
kamerater. En dag, han havde faaet et nyt atlas for en gammel stok,
skrev han i sin „dagbog": „Eor et æsel! Hvor Heine har ret, naar
han siger: Jeg har ingen bedre venner end dumrianerne. Naar jeg
opdager en, glæder jeg mig kongelig og jeg beregner straks, hvor
meget jeg kan faa ud af ham." Det følger af sig selv, at
skolebøgerne efterhaanden gik til antikvaren. Lørdag 29de februar (1840)
skriver han: „Jeg kjøbte en pennekniv hos Pinsk for syv og en halv
silbergroschen; jeg har forsøgt at sælge den for ti til min moder,
men hun vilde ikke give mig mere end fem for den." Han taber
dog ikke modet, og efter to ugers prutting opnaar han, hvad han vil.
Søndag 15de marts. — „Det har lykkedes mig at sælge min kniv
for 10 silbergroschen til min moder." En anden mindre uskyldig
spekulation fortælles paa samme ugenerte maade: „Jeg fik fem
silbergroschen til opvarteren, men jeg beholdt halvparten selv."
Ved hjælp af disse smaahandler, laan og gjæld, greiede han
penge-spørgsmaalet nogenlunde; men det var ikke det vanskeligste. Det
vanskeligste var at hindre alle Idager fra skolen fra at naa frem til
faderen. Ferdinand gik i gymnasiet i Breslau. Han skrev aldrig en
stil, læste aldrig en lekse, skulkede ofte en time, var uforskammet
mod sine lærere og var fuld af bitterhed, fordi hans karakterer var
saa daarlige. Han var indigneret over den menneskelige uretfærdighed
og over lærernes pedanteri: „Fredag 21de februar.–Det er en
uretfærdighed; jeg kan sige det uden at være partisk.–Jeg har
tænkt over det. — — Jeg har spurgt mig selv, hvorledes det kan
gaa for sig, at folk som Hennige og Preiser, der er mig underlegne
— det tør jeg nok sige — i talent, i forstand, i geni, i ræsonnement,
i dømmekraft, i vid (uendelig underlegne!), faar gode karakterer, mens
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
