Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvéde Barine: Ferdinand Lasalles „dagbog“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
jeg ikke engang kan opnaa anstændige. Jeg har spurgt mig selv,
hvorledes det gaar for sig, at Wollheim, der har meget geni — det
er sandt — men som er lige saa doven som jeg, sidder paa første
bænk, mens jeg er paa fjerde." Det var en skrigende uretfærdighed,
og ban er ganske besat af et vildt had mod disse elendige lærere,
som kun forfulgte ham, fordi de følte hans overlegenhed. En dag, hans
latinlærer sagde til ham: „Slet, meget slet", skriver han: „Et vildt
raseri bemægtigede sig mig; jeg kunde have drukket hans blod."
Da forældrene pleiede at give læreren ret, blev det nødvendig
at holde de slette karakterer skjult for gamle Lassalle, som ellers vilde
taget til stokken. Denne nødvendighed drev Ferdinand til at lyve i
stor maalestok og til at efterligne forældrenes haandskrift. — — —
Men den uundgaaeligt katastrofe kom dog en vakker dag. Alt blev
opdaget. Faderen tog ikke sin stok og blev ikke sint; han satte sig
til at græde i al stilhed. Hans søn blev rørt og endnu mere
overrasket: „Aa Gud," siger han, „jeg kjender mange fædre, som
undertegner sine sønners karakterbøger uden at læse dem. — — Jeg ved
mange andre, som giver sine sønner en ordentlig overhaling og ikke
tænker mere paa det. Men jeg kjender ingen, som tager sig tinden
saa til hjertet, som min fader."
Det falder ham ikke engang ind, at det ikke er de slette
karakterer, som faar hans fader til at græde.
Efter denne historie maatte han forlade Breslau. Man sendte
ham da paa hans egne bønner til Leipzig for at fortsætte studierne
paa handelsskolen der. Han behøvede ikke mere end en uge for at
være i haarene paa sine lærere. Da han reiste det følgende aar,
skrev skolebestyreren under hans karakterer: „Var ikke afholdt
hverken af lærere eller elever."
Han tilbagebetalte med aager den antipathi, han vakte. Hans
lidenskaber havde en voldsomhed, som blev hans styrke senere, da
han var socialistisk agitator. Man maa ikke glemme, at en
folketribun udvikles ikke med mildhed og maadehold. Ferdinand Lassalle
havde de mægtige naturers overvældende kraft, i forbindelse med en
rig fantasi og en sjelden evne til had. Han havde mange fiender,
han vidste det, han tørstede efter hevn og udgjød sig i bibelske
forbandelser, mens han ventede paa den lykkelige dag, naar den skulde
indtræffe. Udgiveren af hans dagbog, Paul Lindau, sammenligner
ham med Debora i hans energiske udtryksmaade. En ung månd har
svigtet hans søster:
„Forbandelse over mig, den skrækkeligste af alle forbandelser,
dersom jeg hviler, før jeg har hevnet min søster og min fader paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
