Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvéde Barine: Ferdinand Lasalles „dagbog“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
faaet et skjændebrev fra sin fader: „Da jeg kom til enden, brast jeg
ud i taarer. Jeg følte mig saa alene. Denne stemning tiltog, da jeg
læste Heine, som altid har gjort et dybt indtryk paa mig. Især græd
jeg, da jeg læste „de to grenaderer". Jeg var betaget indtil bunden
af min sjæl af den gamle soldats kjærlighed og troskab mod sin keiser.
Heine har uforlignelig udtrykt hans smerte ved ordene: „Mein Kaiser,
mein Kaiser gefangen!" Jeg ved ikke, hvem jeg mest skal
beundre i dette digt: Napoleon, grenaderen eller den store digter
Heine!"
Kilden til de reneste følelser er endelig aabnet, og dagbogen viser
fra nu af den besynderligste blanding. Vidnesbyrd om en sjelden
aandsmodenhed afveksler med et uartigt, rasende barns skjældsord
og pueriliteter. Den 24de jidi 1840 har han for første gang et
vredesudbrud mod de tyranner, som undertrykker hans fædreland:
„Naar man ser,"- siger han, „hvilket umaadehgt fængsel Tyskland er,
hvorledes menneskerettighederne der trampes under fødder, hvorledes
tredive millioner mennesker pines af tredive tyranner, føler hjertet
trang til at græde over disse menneskers dumhed, som ikke bryder
sine lænker, skjønt de kun behøver at ville det for at kunne det."
Saa følger skoleguthistorier: faldt i vandet, sønderrevne bukser etc.
Den 3die august viser han sig for første gang interesseret .for
sin fremtid. Han havde gaaet ind paa handelsskolen mod sine
forældres vilje, som holdt paa, at han skulde have gaaet gymnasiet ud, og
han opdagede nu, at han var gaaet den urette vei. Tanken paa at blive
„butikrotte" var ham høist ubehagelig, og han tænkte nu paa at gjøre
frontforandring: „Oprigtig talt tror jeg ikke, jeg er det ringeste
forpligtet til at give afkald paa det offentlige liv, enten det nu blir som
forfatter eller som politiker. — Jeg gjør regning paa lykketræffet og
min egen vilje, de skal hjælpe mig til at have mere at gjøre med
muserne end med regnskabsbøger — — være mere optaget af
friheden end af pengekurser, til at forbande disse hunde af aristokrater
— — — — Men det maa ikke bare blive med forbandelserne."
Hans kald udvikler sig fra nu af hurtig. „Mandag 24de august.
To modsætninger kjæmper i mig. Af og til ønsker jeg at kaste mig
ind i hoben og betvinge lykken ved mine armes kraft; og der er
andre øieblikke, hvor det synes mig, at intet er saa godt som arnens
fred i en kreds af gamle bekjendte. En anden kamp: Skal jeg være
klog eller dydig i livet? Skal jeg vende min kappe efter vinden,
smigre de store, insinuere mig og intrigere, — eller skal jeg, som
den mest haardnakkede republikaner, binde mig til dyd og sandhed
og bare have det ene maal at give aristokratiet dødsstødet? Nei,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
