Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvéde Barine: Ferdinand Lasalles „dagbog“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Det er vanskeligt at tænke sig en utækkeligere gut. Men man
maa have taalmodighed. De første tegn til omdannelse viser sig i hans.
sekstende aar. Nu kommer der af og til ædle udbrud. Den
hadefulde lidenskab, som det var saa pinligt at se hos et barn, begynder
at opflammes til fordel for ædle og uegennyttige ideer, og det giver
den et ganske andet udseende. Denne gjærende sjæl kaster endel at
skummet fra sig, og af det dovne, selviske, hovmodige, løgnagtige
og hevngjerrige barn udvikler sig en månd, der ganske vist har sine
feil, men som er veltalende og mægtig, skabt for handling og bestemt,
til at ryste op i hele Tyskland, førend ban blev dræbt i en duel i
39-aarsalderen. Det tyske socialistiske parti eksisterede ikke før ham..
„Lassalle," siger Bourdeau,1) „kaldte det frem af jorden paa en meget
kort tid, fra 1863 til 1864, og gav det den første impuls, hvorefter
det som en naturmagt har fortsat sit løb uden at stanse og uden at
gaa langsommere." Man følger i „dagbogen" skridt for skridt,
hvorledes denne mængdens behersker udvikler sig.
Den 21de mai 1840, nogle dage efter at han er kommen til’
Leipzig, oprøres han ved at erfare, at man har forfulgt jøderne i
Damaskus, og at de ikke har forsvaret sig: „Aa — det er
skrækkeligt; man kan ikke høre eller læse om disse ting, uden at haarene
reiser sig paa ens hoved, og alle følelser, man har i sit hjerte,
forvandles til raseri. Et folk, som udholder dette, er forfærdelig, hvad
enten det hevner sig, eller det Ander sig i at blive behandlet
saaledes. Sandt, forfærdelig sandter, hvad jeg læser i en avis: „Jøderne
i denne by udholder grusomheder, som kun jordens parias kan taale
uden at gjøre en forfærdelig modstand." — Lige til de kristne selv,,
saa forbauses de over vor feighed, over at vi ikke reiser os, at vi
ikke heller vil dø paa valpladsen end ved tortur. De lidelser, som i
sin tid voldte schweizernes oprør, var de større? Dersom Damaskus’’
jøder reiste sig, dersom de satte ild paa byen, dersom de sprængte,
krudtmagasinet i luften, og sig selv, sine bødler, altsammen, — vilde
der nogensinde have været en retfærdigere revolution? Folk af kujoner,
— du fortjener ikke en bedre skjæbne! Ormen, som man træder
paa, ruller sig op, men du gjør dig bare endnu lavere! Du kan
hverken dø eller ødelægge, — du ved ikke, hvad hevn er, du kan
ikke begrave dig med dine fiender og bide i dødens øieblik! Du er
født til at være slave!"
En maaned efter græder han af ømhed og begeistring. Han har
Le parti de la demoer atle en Allemagne. Revue des deux Mondes:
den 1ste marts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
