- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
343

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederic W. H. Myers: Videnskaben og et tilkommende liv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

343

Videnskaben og et tilkommende liv.1)

Dersom man vil spørge vor tids forskere, hvad videnskaben har
at sige om et liv efter døden, vil de i regelen svare: aldeles intet.
Et bekræftende svar anser de for ubevist, et benægtende for
ubevisligt.

Men trods og paa grund af denne neutralitet virker videnskabens
indflydelse dog for hvert aar sterkere og sterkere mod troen paa et
tilkommende liv. Og dette kan ikke være anderledes; thi hvad
videnskaben ikke søger at bevise, det søger den paa en maade at
modbevise: en tro dør ud, uden at man formelig bekjemper den, naar
den ikke finder plads i det store oplag af fastslaaede og systematiserede
kjendsgjerninger og antagelser, der mere og mere fortrænger de
førvidenskabelige tiders overleveringer og grublerier som menneskeslegtens
aandsføde.

Og af jo større betydning vedkommende tro er, desto lettere har
den i en vis forstand for at dø ud. Thi menneskene føler, at hvis
den var sand, saa vilde der uden tvil være meget mere at sige til
fordel for den, end de nogensinde har hørt. Taushed er næsten mere
dræbende end aabent angreb. I begyndelsen, i det videnskabelige
regimentes første dage, pleiede vistnok de lærde at levere et slags apologi
eller ogsaa at frasige sig enhver kompetence i spørgsmaalet, livis deres
lærdomme altfor iøinefaldende syntes at ignorere menneskets haab om
et tilkommende liv. Saa kom der aabne angreb fra dristige og
selvtillidsfulde lærde, — hvem optimisterne da ikke spites at have noget
synderligt at svare. Og efterhaanden gaar det op for den dannede
verden — den del af den, som ledes af videnskaben, ialfald — at ikke
blot uvæsentligheder eller overleveringer, men selve det store haab,
som besjælede deres forfædre, umerkelig mere og mere svinder bort.

Men denne sag er af altfor stor vigtighed til at blive forsømt
paa denne maade, og det fortjener sikkert en undersøgelse, om der
blandt videnskabens talrige erobringer ikke er fremkommet
nogensomhelst kjendsgjerning, der kan kaste lys over et problem, der for
videnskaben kun kan være et spørgsmaal som alle andre.

Det forekommer mig, at der i denne generation — ja selv i de

x) Nineteenth Century, august.

Skjønt det efter „Samtiden"s program burde være unødvendigt, bringer
tidligere indtrufne misforstaaelser os til at fremhæve, at de meninger, der
fremholdes i vort tidsskrift, ikke nødvendigvis behøver at være vore egne.

Red.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free