Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederic W. H. Myers: Videnskaben og et tilkommende liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
allersidste aar — virkelig er gjort opdagelser, som lidt efter lidt maa
gjøre revolution i hele vor nuværende holdning ligeoverfor spørgsmaalet
om en usynlig verden og om vor tidligere, nuværende og tilkommende
tilværelse i den.
Nogle af de opdagelser jeg taler om — paa automatismens og
den menneskelige personligheds omraade — har allerede i vide kredse
opnaaet videnskabens sanktion, skjønt deres tendens og mening efter
mit skjøn endnu er høist ufuldstændig forstaaede. Andre opdagelser,
som jeg anser for lige betydningsfulde, er endnu omdisputerede eller
ikke kjendte engang; men de er i virkeligheden saa nøie knyttede til,
hvad der allerede nu anerkjendes, at vi ved analogi maa antage, at
disse nyere synsmaader paa en eller anden maade vil komme til at
udøve stor modificerende indflydelse paa den videnskabelige tankegang.
De opdagelser, jeg taler om, er ikke resultatet af nogen
overraskende, nye methoder. De er snarere eksempler paa de frugtbare
resultater, som ofte følger af en simpel anvendelse af velkjendte
methoder paa en gruppe af fænomener, som af en eller anden speciel
historisk grund hidtil har været holdt udenfor iagttagelse og
eksperiment. Der er egentlig talt aldrig foretaget nogen undersøgelse
om menneskets liv efter døden. Hverken de, som tror paa det,
eller de, som bekjæmper det, har gjort noget alvorligt forsøg paa at
nærme sig spørgsmaalet med videnskabelig methode.
Paa den ene side har den materialistiske videnskab, naturlig nok,
foretrukket at behandle emnet som liggende udenfor enhver
argumentation. Man har den iøinefaldende kjendsgjerning, at, naar en månd er
død, hører man ikke mere fra ham. Og der er den, mindre
iøinefaldende, men mer og mer uimodsigelige kjendsgjerning, at der til
enhver sjælelig forandring svarer en eller anden forandring i hjernen,
hvoraf den slutning drages, at naar hjernen visner bort, saa udslukkes
ogsaa sjælen.
Denne sterke negative bevisførelse danner grundvolden i de
populære skrifter — Biichners Kraft und Stoff og Das Tcünftige Leben
f. eks. — som indprenter menneskeheden, at den maa opgive enhver
tanke paa et tilkommende liv. Bevisførelsen er og kan kun være
rent negativ; den hviler paa mangelen af et positivt vidnesbyrd om,
at der eksisterer nogen ytring af sjæleenergi uden nogen direkte
tilsvarende forandring i hjernen. Den negative antagelse vil derfor
rokkes, dersom de gjængse forestillinger om menneskets personlighed
bevises at være væsentlig mangelfulde, mens den med éngang vil være
fuldstændig kuldkastet, dersom der paa nogen maade kan opnaaes
positivt bevis for, at et menneske overlever den legemlige død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
