Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederic W. H. Myers: Videnskaben og et tilkommende liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
hermed? Hvilket materiale har de høieste aander havt at arbeide
med? Hvilke iagttagelser har de gjort? Hvilke eksperimenter har
de foretaget og fundet frugtesløse?
Og hvor stor brøk af den tid, civiliserede mennesker har at leve
paa jorden, antager saadanne ræsonnører er forløbet? Var der nogen
abstrakt tænkning at tale om for fem tusen aar siden? Og hvad er
fem tusen mod de millioner af aar — sæt millionernes antal saa lavt,.
De vil — vi maa antage, at den langsomt afkjølede sol endnu vil
holde vore efterkommere i live? — Vi befinder os ganske vist endnu
i „tidernes morgen", i det første øieblik af menneskets vaagnende
intelligens, det er bare saavidt, vi har aabnet øinene mod universet
omkring os.
Men selv om vi betragter den menneskelige tankes historie som
langvarig og de tænkere, som har grublet over et tilkommende liv,
som mange i antal, saa tør vi nok spørge, om den omstændighed, at,
det hidtil ikke har lykkedes at løse et problem, nødvendigvis er et.
bevis paa, at mænd, der er bedre udrustede for undersøgelsen, ikke
skal kunne løse det, naar tiden kommer. I en hvilkensomhelst ak
mindelig videnskabsgren kunde et saadant spørgsmaal kun besvares
paa en maade. Den eneste grund, hvorfor det her er nødvendig at
fremkomme med det, er, at en usynlig verdens tilværelse og natur
hidtil neppe nogensinde har været behandlet som et videnskabeligt,
spørgsmaal.
Men, dersom der eksisterer en usynlig verden — og hvis den
eksisterer maa vi paa en eller anden maade befinde os i den — saa.
kan ikke denne verden bestaa bare af tanker og følelser, af theologi
og metafysik. Den maa være en videnskabelig verden ogsaa — en
verden styret af love, som ikke blot er moralske love, men som maa.
regulere alt, hvad der sker i den, og alle meddelelser (dersom der er
nogen) mellem den og den usynlige verden.
Spørgsmaalet om saadanne meddelelser kan gives eller opfattes,
er i virkeligheden et spørgsmaal, om hvorvidt videnskaben kan
udvides til at omfatte ytringer af et liv, der ligger udenfor vort
almindelige liv, men som dog merkbart berører vore jordiske livsvilkaar.
Nu er hele videnskabens historie en historie om erkjendelsen og
forstaaelsen af stadig svagere og svagere kraftytringer eller af stadig
finere og fjernere kjendsgjerninger. Ved hvert trin i udviklingen har
der været lærde, som har erklæret, at nu var den yderste grænse for
menneskelig erkjendelse naaet. I enhver tidsalder har iagttagere, der
var vante til en undersøgelsesmethode, som allerede var letvindt og
frugtbar, protesteret mod nye methoder som kimæriske og ubrugelige..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
