Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederic W. H. Myers: Videnskaben og et tilkommende liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Saaledes gaar det for sig, at en positiv, methodisk undersøgelse
af spørgsmaalet om et tilkommende liv, skjønt den som andre
undersøgelser naturligvis kan blive dømt som aldeles frugtesløs, ikke desto
mindre er en næsten ny og ingenlunde en haabløs sag. Saa ny er
•den, at selv de iagttagelser, der er anførte sterkest imod et
tilkommende liv, neppe er en generation gamle; mens de iagttagelser, som
taler for det, først i det sidste decennium er bleven systematisk gjort
rede for. Det kan heller ikke overraske os, at problemet har været
i den grad næsten urørt. Den simple kjendsgjerning, at et
spørgsmaal har stor betydning for os, er ingen grund for os til at vente, at
vore forfædre skulde have løst det. Presten eller filosofen giver os
kanske først svar paa de ting, som det er os mest magtpaaliggende
at vide. Men den lærde, iagttageren og eksperimentatoren, svarer os
først, ikke paa de vigtigste problemer, men paa dem, som det er
lettest at løse. Vi maa opdage de rette undersøgelsesmethoder, før
vi kan komme til noget resultat. De anvendbare methoder i
spørgsmaal, der angaar menneskets indre konstitution — og heraf maa
spørgsmaalet om et tilkommende liv afhænge — er -dels fysiologiske,
dels psykologiske. Fysiologiens methoder er 113^ og ufuldkomne; og
•den eksperimentale psykologis methoder er endnu nyere og
ufuldkomnere.
De videnskabelige argumenter mod et tilkommende liv er, som
allerede bemerket, selv af meget ny dato. Efter den første
nærliggende slutning fra dødens ugjennemtrængelige taushed, tilførtes der
ikke diskussionen noget nyt moment førend omkring midten af vort
aarhundrede. Paa den tid omtrent var det, man begyndte at forstaa
den kjendsgjerning, som J. S. Mill endnu kunde behandle som
ubevist, — nemlig at der til enhver tanke eller følelse, som kan
iagttages, sandsynligvis svarer en eller anden forandring eller bevægelse
i hj ern e sub stans en.
Den nøiagtighed og finhed, hvormed disse overensstemmelser nu
kan paavises, har gjort et dybt indtryk paa den almene bevidsthed.
Vi synes at have forfulgt sjælelivet ind i dets inderste kroge og
overalt at have fundet det sammenfiltret med en organisme, der fortæller
os meget om vor dyriske oprindelse, intet om vor sjælelige fremtid.
Selve den kirtel, som Descartes antog for sjælens sæde, betragtes nu
som en degenereret levning af en af vore forfædres (et
hvirveldyrs) øie.
Og dog, — hvor nøiagtig end overensstemmelsen mellem
sjælevirksomhed og hjernevirksomhed kan paavises, saa kan den nøiagtigere
■overensstemmelse ikke fortælle os stort mere end den mere ubestemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
