Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederic W. H. Myers: Videnskaben og et tilkommende liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
vi liar adskillige eksempler paa, bevidnede af troværdige personer ved
begge ender af kjæden, danner en overgang mellem almindelige
eksperimenter i tankeoverførelse og de bekjendte spontane hallucinationer,
som indtræffer saa hyppig ved døden og fremstiller den døende
person for eu fraværende ven, som ofte ikke har anelse om, at han har
været syg engang. Skjønt disse fænomener ikke ligetil beviser, at
mennesket er andet end et rent materielt væsen, udvider og forandrer
de dog vor opfatning af sjælens skjulte kræfter saaledes, at den gamle
psykologi øiensynlig trænger en grundig revision. Og ikke bare det;
men forbindelsen mellem disse foreteelser og det ubevidste jeg er
i høieste grad betydningsfuld. Det viser sig, at frembringelsen af en
hallucination af denne art vistnok kan følge af en bestemt viljesakt,
men den er meget hyppigere en ubevidst handling og finder
sted, mens den „handlende" eller den person, hvis billede frembringes,
sover eller endog befinder sig i den dvaletilstand, der saa ofte gaar
lige forud for døden. Nu, — denne fremkaldelse af et billede i andre
sjæle er jo en sjælevirksomhed af en eller auden art, og jeg nærer
ikke tvil om, at en eller anden hjernevirksomhed maa korrespondere
med den. Men hvordan dette forhold end er, sikkert er, at det maa
indeholde elementer, som ikke rummes i den formel, hvormed forholdet
mellem „psychosis og neurosis" (sjæl og hjerne) ialmiiidelighed
udtrykkes. Vi antager for eksempel ialmindelighed, at en rask
blod-strøm gjennem hjernen er en nødvendig betingelse for sterk
hjernevirksomhed. Men i endel af vore publicerede tilfælde synes den
døende månd at frembringe en sterk psykisk virkning paa afstand,,
mens han ligger i en tilstand af dvale, og hans legemlige funktioner
næsten ikke virker. Kortsagt, denne specielle art af telepathisk energi
synes at staa i et omvendt, snarere end i et direkte, proportionalt
forhold til nervesystemets eller den bevidste sjæls virksomhed, forsaavidt
den kan iagttages.
Det er ikke rimeligt, at løsningen paa denne gaade vil findes,,
før vi faar et ganske anderledes udstrakt kjendskab til eksakte
kjendsgjerninger, end vi hidtil har opnaaet. Det er derfor opmuntrende at
se, at den videnskabelige verden efterhaanden begynder at forstaa,
hvor vigtig det er at samle og analysere alle de lærerige
sjælefænomener, som vi klassificerer under navnet hallucinationer. Den
internationale kongres for eksperimental psykologi, som blev aabnet i
Paris i 1889 af den berømte psykolog Ribot, paatog sig fortsættelsen af
en statistik over hallucinationer, som allerede tidligere var sat i gang,
og som ledes i Frankrige af Marillier, i Amerika af professor William
James i Harvard og i England af professor Sidgwick i Cambridge..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
