Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederic W. H. Myers: Videnskaben og et tilkommende liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
sammenlignes meel den mulighed engang at kunne bevise en
usynligverdens tilværelse og menneskets samkvem med den eller tilværelse i
den? Vi maa erindre, at vi betinder os lige i begyndelsen af den
periode, i hvilken civiliserede mennesker sandsynligvis vil komme til at.
bebo denne planet. Vi lever i vor races barndom; men vi har ikke
barnets grænseløse forventning om kundskab eller glæde. Tvertimod
skimtes de nødvendige grænser for vor materielle videnskab i en
afstand, som menneskene begynder at maale, omend med den ro,
hvormed vi uvilkaarlig ser paa ting, der først vil indtræffe hundrede
generationer efter os. Hvis vi tillader os en saa fjerntliggende spekulation,
saa maa vi indrømme, at selve lysets natur, bygningen af vore sanser
og de elementers beskaffenhed, hvoraf vor planet er sammensat,
altsammen tyder paa, at der er grænser for iagttagelse, som ingen
instrumenter og ingen hypotheser kan overskride, og at efter nogle faa tusen
aars theoretiske opdagelser til, vil vi blive reduceret til rent praktiske
anvendelser af den lille brøk af universets kjendsgjerninger, der har
vist sig tilgjængelige for mennesker, som kun kan kige ud i den
endeløse verden gjennem et fængsels sprinkler.
Og i moralsk henseende, saavelsom i videnskabelig, ved vi, hvilke
grænser der paalægges os ved at indskrænke vort fremtidshaab til
jorden alene. Jeg skal ikke her indlade mig paa spørgsmaalet om
menneskelivets indre værd, dersom dette liv ender i graven. Det er
nok at sige, at i selve de utopier, der er skabt af den positivistiske
enthusiasme, er foretagsomhed og ærgjerrighed uundgaaelig paa veie
til at forsvinde. Vi tænker os f. eks. en fuldstændig heldig
gjennemført socialisme, Sc€}†/j clt/ jorden var beboet af et fast bestemt antal
sunde individer, der levede i samme overflod og ubetinget fred.
Hvad skal disse mænd og kvinder tænke paa eller længes efter mere?
Eller hvad skal give deres liv dets mysterium, dets haab og dets
charme? Nu — jeg siger ikke, at hensynet til nogensomhelst
tros-heldbringende virkninger skulde lede os til at støtte denne tro paa
utilstrækkelige grunde. Men jeg mener, at udsigten til saadanne
følger skulde opfordre til alvorligt arbeide i en undersøgelse, der kan
foretages saa bent frem, og defineres saa nøiagtig, at det staar aabent
for enhver at kritisere fremgangsmaaden og værdsætte resultaterne.
„Hvis jeg i noget," siger Bacon, „har været enten altfor lettroende
eller for lidet vaagen og opmerksom, eller hvis jeg har faldt af paa
veien og har efterladt undersøgelsen ufuldstændig, fremstiller jeg dog
disse ting nøgent og aabent, saaat mine feiltagelser kan blive
bemerkede og fjernede, før kundskabsmassen blir videre smittet af dem,
og saaat det kan blive let for andre at fortsætte mit arbeide."
Saaledes er sikkerlig det sindelag, hvormed de skulde arbeide, som mener,
at denne samme taalmodige undergivenhed af den menneskelige aand
under universets kjendsgjerninger, denne samme lydighed mod naturen
— tilslut vil kunne udstrække menneskets udsigter og forhaabninger
udover den materielle verden.
Jeg vil slutte denne artikel med en besynderlig illustration til de
levninger af middelalderske forestillinger, der hindrer menneskene fra.
at nærme sig dette problem med klart og aabent sind. Bestræbelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
