Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederic W. H. Myers: Videnskaben og et tilkommende liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
til den yngre generation. Der er månge mænd, ifærd med at
be-begynde et virksomt aandeligt liv, som er fri for enhver fordom; som
hverken føier den gamle religiøse ild, eller paa den anden side den
fornegtelsens iver, der dannede en kortvarig reaktion imod det
ortho-dokse regimente, som ikke længere kande holde paa magten.
Disse-mænd tror paa de videnskabelige methoder og ellers ikke paa stort;
men de er ofte besjælede af dyb medfølelse for menneskeslegten og
drives til en praktisk velgjørenhed, som de gjerne vilde basere paa
et videre haab.
Det er disse mænd, jeg gjerne vilde overbevise, ikke om at mit
eget svar paa noget givet problem, er det sande, men simpelthen og
ene og alene om, at disse den menneskelige skjæbnes allervigtigste
problemer kan blive og maa blive bearbeidede med den samme udholdende
omhu og lidenskabsløse sandhedskjærlighed, som allerede har været i
virksomhed ligeoverfor de utallige andre spørgsmaal, som videnskaben
har løst for menneskeheden.
Den tid, da man lod sig nøie med apriorisk bevisførelse,
subjektive profetier, amatørsnak og fromme meninger, er nu forbi;
spørgsmaalet om menneskets tilkommende liv tilhører nu den eksperimentale
psykologi. Er der eller er der ikke i de nu iagttagne fænomener af
automatisme, aandesyner o. 1. bevis for en transcendental energi
mennesket, eller for en indflydelse, der skriver sig fra personligheder
som har overskredet graven? Dette er det bestemte spørgsmaal, som
vi ialfald kan diskuttere fornuftig, og som enten vi eller vore
efterkommere en dag kan haabe at besvare.
Og dette er jo, naar det kommer til stykke, intet andet end en
sidste anvendelse af den induktive methode paa et omraade, hvor
Bacon kun udelukkede den, fordi han ansaa stillingen for uangribelig
uden krav paa videre bevis. Man kan sige, at kjendsgjerninger, der
hidtil kun er blevne samlede af nogle faa mænd i nogle faa aar, er
utilstrækkelige og lidet overbevisende. Man kan sige dette, gjentar
jeg, efter at have gjennemlæst de ti—tolv nødvendige bind, eller, som
det er mere almindelig, uden overhovedet at finde det umagen værd’
at studere kjendsgjerningerne. Men i en tid som vor kan man neppe
have noget at sige paa de mænd, der driver paa undersøgelsen; eller
paa deres iver efter at gjentage nøiagtige eksperimenter, at analysere
uklare angivelser, at foretrække smaa kjendsgjerninger for store
hypotheser — kortsagt det, som Bacon kalder menneskehedens sande og
berettigede ydmyghed. Og naar Bacon taler om dem, som „blot
kastede et blik eller to paa kjendsgjerninger og erfaring, og saa,
straks gik igang med at paakalde sin egen aand til at give dem
orakelsvar", maa vi da ikke mindes mangen en stolt slutning af
metafysikerne, mangt et ignoramus og ignorabimus1) af
videnskabsmændene, som gjerne vilde sætte sin egen private grænse for
opdagelsernes altid fremskridende strøm?
Er der nogen anden kundskab, som det i den grad er møien
værd at stræbe efter? Er der nogen mulighed, der i storhed kan.
*) Yi ved det ikke og vil aldrig faa det at vide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
