Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mons Lie: Enkefru Berg - Mons Lie: Hos professor Sécard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
— Tak du dem for mig, Aksel, hviskede hun let og varm af
genance. Tak dem aller — hengivnest baade fra Lena og mig;
en hjertelig hilsen, hører du.
Aksel reiste sig og slog ud med haanden. Man lyttede i
spændt forventning. Han talte længe og vakkert, formanede til
fred og talte om kommende tider: om hovmod, der stod for fald,,
om de fattige, der skulde blive rige og de rige, der skulde blive
fattige. Ved disse ord vendte alle sig om og lo af den rige fru
Irgens.
Fru Irgens pirkede forlegent ved sin raslende silkekjole:
— Undskyld, sagde hun, undskyld, og trykkede fru Bergs haand.
Tilgiv, kjære fru Berg, at jeg ikke hilste paa Dem dengang, mens.
De endnu var fattig.
Og fru Berg svarede med stolthed:
— Det er jo saa længe siden . . .jeg erindrer det
neppe-længer.
. . Nu svingede kalesclien med de to tjenere om hjørnet —
og op imod kongens port. Hun hørte hjulenes rammel, hørte dem
endnu tydelig. Det var hendes stolte søn . . .
— Alene stod hun tilbage. Gaden laa tom og øde en stille
regnveirsdag. Hvor blev dog Lena af . . . .
Mons Lie.
Hos professor Sécard.
(1890.)
Det var i professor Sécards klasse paa Paris’s
musikkonservatorium.
Professoren sad lyttende paa sin stol med violinen mellem
knæerne og buen i den knoglede haand. Han vuggede sig i en
behagelig middagssøvn, mens han hørte paa Auguste Garnier, der
spillede Viottis 23de koncert. Professoren var midt i en stolt
succes, — en glimrende komposition. Han spillede sin egen
koncert i a-dur under endeløse fremkaldelser. Professoren var ganske
stiv i ryggen, da han for sidste gang bukkede fra den svaiende
oplyste tribune. Snart aarkede han ikke flere fremkaldelser —1 —.
Mens han var ifærd med at sige et par hyssende alvorsord til
publikum, rækkende ud sin haand med en flot bevægelse, gik tæppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
