- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
378

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mons Lie: Hos professor Sécard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378

Auguste stirrede kun paa sin kotelette. Han formelig slugte
den med øinene. Han saa den tvers igjennem.

— Auguste ser bleg ud. Auguste er altid bleg, sukkede Adéle.
Hun skulde have sangtime hos Marchesi om eftermiddagen og turde
af den grund ikke spise mere end én kotelette. Hun var frygtelig
spændt. •

Auguste generede sig end mere, naar man sagde, ban var bleg.
Han stirrede paa sit kjødben og forsøgte meel kniven. Naar det
kom til stykket, var han mere tørst end sulten. Et glas vin og
vand, der smagte som eddike, gjorde fortrinlig virkning. Han turde
ikke bede om fadet med den opskaarne steg oppe ved bordenden;,
frøken Esther vilde synes, han var graadig.

Adéle sad der og gruede sig til sangtimen.

Hun blev pludselig hæs. En slem forkjølelse gjorde det ganske
umuligt at synge. I forgaars begyndte allerede den første spire til
ondet i halsen.

Frøken Esther satte sin guldlorgnet paa og udforskede bordet.
Nadia havde spist tre koteletter. Nadia skulde faa betale det med
andre ting som opvarmning og vask. Frøken Esther reiste sig fra
bordet. Pensionærerne skrabede i kor med stolene. Auguste løftede
sin stol varsomt ind til væggen. Han havde neppe faaet i sig en
bid mad.

Auguste vilde liste sig ind paa sit værelse, men blev
uheldigvis opsnappet af frøken Adéle, som gik i feber, fordi hun forsømte
sin sangtime hos Marchesi. Hun vilde trods sin hæshed forsøge at
synge paa frøken Esthers soirée om aftenen. Auguste fik ikke
slippe, før ban havde sagt, hvad hun helst burde synge. Hun tog
ham ind paa sit værelse, drog frem en gyngende lænestol og satte
sig vuggende ned. Hun nynnede ti forskjellige arier og kunde
aldrig blive enig med sig selv . . .

Auguste kom omsider ind paa sit værelse. Han havde mest
lyst til at lukke døren i laas og vride nøglen om to gange. Men
han turde ikke. Frøken Esther kunde komme og spørge ham ud::
— hvorfor lukkede Auguste døren i laas? Jeg forstaar ikke,
hvorfor Auguste lukkede døren i laas. Jeg vilde gjerne vide en grund.
Auguste er da ikke ræd for tyve og røvere — —.

Auguste jebede ad hende og greb violinen. Han maatte øve,,
førend han gik til sin privattime hos professor Sécarcl, der kostede
gamle hr. Garnier 20 franks. Han tyggede paa en brødskorpe og
etude af Kreutzer.

Auguste stod der paa samme piet og filede sig ind i en døs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free